Apple kan være i gang med udviklingen af eget mobilmodem
Hvis der er noget, Apple synes om, så er det at have kontrollen – de er store tilhængere af selv at eje de teknologier, der sættes ind i deres produkter. Derfor er de også begyndt selv at designe de processorer, der skal sidde i deres iPhones.
Apple kan være i gang med at udvikle eget mobilmodem
Indtil videre har de skiftet Qualcomm ud med Intel som leverandør af processorer på grund af retslige stridigheder. Men det siges, at de i længden heller ikke ønsker at være afhængige af Intel, ikke engang når det kommer til Mac-processorer.
Et nyt rygte fra The Information fortæller da også, at Apple er i fuld gang med at udvikle egne mobilmodemmer til kommende generationer af iPhone. The Information baserer dette på en jobannonce, der er dukket op, hvor Apple søger efter en arkitekt til at arbejde med systemer, der har med mobilmodemmer at gøre. Derudover har en insider bekræftet, at Apple har et igangværende projekt, hvor de udvikler egne modemmer, der skal forbinde iPhones med netværk fra trådløse operatører.
Det skulle efter sigende alt sammen være begyndt med stridighederne med Qualcomm, stridigheder der handler om patentroyalties for iPhone-komponenter. Alt det storhej fik Apple til at droppe Qualcomm som leverandør af modemmer, og de er i stedet skiftet til at bruge Intels modemmer.
Se også: Priser på iPhone
Kan først være klar om nogle år
At designe og udvikle et mobilmodem er jo ikke noget, man klarer på et øjeblik, så det bliver ikke lige rundt om hjørnet, at de er klar. Derfor siges det, at Apple fortsat vil benytte Intel-modemmer, når man går over til 5G-netværket i 2020.
Stemmer det, varer det jo nogle år, inden der kommer til at sidde Apple-modemmer i nye iPhones. Den slags plejer dog ikke at afskrække Apple, og de har altid været parat til at udvikle teknologi, de måske aldrig kommer til at bruge.
Skal Apple lykkes med projektet vil det kræve hundredvis af ingeniører, måske endda fra Qualcomm og lignende selskaber. De begyndte på den plan allerede sidste år, da de ansatte Qualcomms ingeniørvicedirektør, Esin Terzioglu.
Se også: Nyheder om Apple
Seneste nyt
Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. d. 14/12/2018 fulgte vi artiklen op med artiklen; TSMC og Foxconn kan fremvise gode novemberregnskaber – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her.