Apple kommer med Smart Battery Case til iPhones
Vi har tidligere hørt, at Apple kunne være på vej med en smart Battery Case til iPhone-telefonerne. Det er nu officielt, og det er jo godt nyt for dem, der kunne bruge lidt ekstra batteritid i dagligdagen – og det er der nok mange der har.
Smart Battery Case til iPhone
De forskellige covers, for det er det, der er tale om, passer til 2018-modellerne, iPhone XR, XS og XS Max. Det er lidt overraskende, at Apple har valgt at lave Battery Cases til alle de tre modeller, for tidligere har det været lidt tyndt på den front.
Pointen med coveret er naturligvis at få ekstra batteritid i sin telefon, men derudover beskytter coveret også telefonen, fortæller Apple. Indeni coveret sidder en tynd mikrofiberbelægning, der fungerer som beskyttelse. Udvendigt er materialet silikone med en finish, der er behagelig at holde om.
Coverne er desuden designet sådan, at de er lette at tage af og på, hvis man vil det.
Se også: Priser på iPhone X
Op til 39 timers ekstra taletid + trådløs opladning
Coveret til iPhone XS bliver op til 33 timers ekstra taletid, iPhone XS Max op til 37 timer og iPhone XR op til 39 timers ekstra tid at tale telefon i. Så det er bare at snakke løs.
Apples smarte Battery Cases kan lades op via trådløs opladning med Qi-teknikken, noget der måske indikerer, at også AirPower kan være på trapperne. Det er super smart, for det betyder, at du kan lade telefonen og coveret samtidig.
Når du bruger Smart Battery Case, kan du se batteristatus på låseskærmen på din iPhone og i Meddelelsescenter, så du altid ved nøjagtigt, hvor meget batteri du har tilbage.
Se også: Test af iPhone X
Pris på Apple Smart Battery Cover
Prisen på Apple Smart Battery Cover er 1.099 kroner uanset om man køber battericoveret til iPhone Xr, Xs eller Xs Max.
Se også: Tilbehør til iPhone