Apple må erkende en dalende interesse for iPhone 7 på grund af iPhone 8

iPhone 7 sælger ikke længere så godt som forventet og det er tildelt på grund af iPhone 8, som mange har store forventninger til - og Apple må skære i iPhone 7-leverancerne.

Apple må erkende en dalende interesse for iPhone 7 på grund af iPhone 8

Apple har måttet indse, at interessen for iPhone 7 er faldende og skærer i ordrerne til deres leverandører.

Det gik ellers ganske fint i begyndelsen, mange var vilde med Jet Black-versionen af iPhone 7, og Samsungs problemer med Galaxy Note 7 hjalp også med til et godt salg for Apple i den første måneds tid.

Se også: Test af iPhone 7

 

iPhone 8 påvirker salget af iPhone 7

Den interesse lader dog til at være for nedadgående nu, især på for eksempel det kinesiske marked. Det sker nu for det meste hvert år, at Apple skruer lidt ned for produktionen i slutningen af året. Denne gang kan nedgangen i salget også skyldes lidt ekstra forventninger til, hvad Apple finder på i forbindelse med iPhonens ti års jubilæum.

Der har været så meget snak om den kommende jubilæumsmodel, iPhone 8, at det helt har stjålet fokus fra iPhone 7 og det faldende salg af den, der især afspejler sig på det kinesiske marked.

Man mener også, at alle forventningerne til iPhone 8 direkte påvirker salget af iPhone 7. Man forventer, at iPhone 7 vil sælge fem millioner færre enheder i de første seks måneder af 2017, end den gjorde de fire måneder, den når at være på markedet i 2016.

Se også: Sammenlign priser på iPhone 7

Rygter om iPhone 8

Der kører da også allerede massevis af rygter om iPhone 8, både om design og specifikationer. Får den glascover? Skærm over hele forsiden? Trådløs opladning? Vi har samlet rygter om iPhone 8.

Se også: Nyheder om Apple

 

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Vi følger op med den seneste udvikling. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 2/12/2016 fik historien nye ben at gå på med nyheden; iPhone 7-batteriet holder måske kun et år – her er grunden – Den videre historie kan du læse her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om iPhone..