Apple: Nu kan iPhone måske blive billigere i Danmark 

Tim Cook forklarer, at Apple vil sænke prisen på iPhone uden for USA, da dollaren har presset prisen for højt op og svækket iPhone-salget. Bliver iPhone også billigere i Danmark?

Apple: Nu kan iPhone måske blive billigere i Danmark 

Apples iPhones er blevet virkelig dyre de sidste par år med priser helt op imod 13.000 kroner. Disse priser har mødt kritik og her på mobil.nu har vi også stillet os meget tvivlende over for sådanne priser på mobiltelefoner.

iPhones er udmærkede telefoner, men prisen er ikke bare i vores øjne men også andres øjne løbet løbsk. Det mener Apples topchef Tim Cook åbenbart også nu.

Se også: Anmeldelse af iPhone

 

Tim Cook: Apple vil sænke prisen på iPhone uden for USA

I hvert fald kommenterer han i et interview med Reuters de prisstigninger, der har været på iPhone og de konsekvenser, de har haft.

“Udenlandske valutaer, særligt på de markeder, som blev svækket sidste år, førte utvivlsom til, at prisen på iPhone steg betydeligt”, forklarer Tim Cook. Han påpeger dermed, at prisen på iPhone steg mere for udenlandske kunder i forhold til amerikanske kunder, der jo handler telefonen i dollars.

Det er netop dollaren, som Apple bruger som udgangspunkt, når de sætter prisen på sine produkter uden for USA. Svagheden ved den praksis er, at det kan betyde markante prisstigninger på produkterne uden fr USA, hvis den amerikanske dollar styrkes på bekostning af udenlandsk valuta.

Og det er altså det, der er sket rundt om i verden og det er den forklaring, Apple tyr til, når de skal forklare, at iPhone-omsætningen faldt med 15 procent i 2018. For at undgå yderligere fald i iPhone-salget, har Apple bestemt sig for at prissætte iPhone på samme niveau som det var for et år siden med håb om, at det vil hjælpe på salget, siger Tim Cook til Reuters.

Se også: Priser på iPhone

 

Billigere iPhone i Danmark?

Spørgsmålet er så, hvilke lande eller regioner, Apple sigter til – kan vi få billigere iPhones i Danmark? I slutningen af januar 2018 stod dollaren i knap 6 kroner, mens den i dag koster 6,6 kroner, en stigning på 60 øre cirka. Dermed kan kommende iPhone-købere i Danmark måske sætte næsen op efter et prisfald på omkring 600 kroner.

Forhåbentlig bliver vi snart klogere på dette inden for kort tid.

Det bliver også interessant at se, hvordan Apple prissætter iPhone 11 telefonerne, der kommer til september. Meget tyder på, at de ikke stiger i pris sammenlignet med iPhone XS og XS Max.

Se også: Nyheder om iPhone

Seneste nyt i fortællingen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. Steen Jørgensen fulgte op på historien. Allerede d. 30/1/2019 publicerede vi en opfølgning med sagen; Apple-regnskab: iPhone-salget faldt 15 procent  – Du kan læse den her. Læs også seneste nyt om temaet her.