Apple-regnskab: iPhone-salget er eksploderet
Mange havde forventet et rigtig godt salg af iPhone 6 og iPhone 6 Plus, de første telefoner fra Apple med store skærme på henholdsvis 4,7 og 5,5 tommer.
Alligevel er det imponerende tal, Apple kunne vise frem i går, da de præsenterede kvartalstallene for perioden oktober-december 2014.
Hele 74,5 millioner solgt iPhones blev det til på de tre måneder, en omsætning på 74,6 milliarder dollar og en profit på 18 milliarder dollar. Omsætningen er en stigning på 30 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Sådan finder du billig iPhone 6.
Nye rekorder for Apple
Alle tre tal er nye rekorder for Apple.
Samtidig kunne Apple fortælle, at de har solgt over en milliard enheder med iOS siden 2007.
Selv Tim Cook, Apples direktør, var overrasket over salget og sagde, at det overgik deres forventninger.
Sådan finder du bedste pris på iPhone 6 Plus.
Kina, USA og Brasilien har hjulpet til
Det er især det kinesiske marked, der har boostet salget for Apple og Tim Cook kalder det kinesiske marked for ”fænomenalt”.
Men salget eksploderede også i USA med 44 procent flere solgte iPhones og i Brasilien, der er en andet stort og voksende marked, fordoblede Apple salget af iPhone.
Kvartalsoverskuddet på 18 milliarder dollar skulle i øvrigt være det største overskud nogensinde for et selskab.
Læs nyeste nyheder og rygter om iPhone.