Apple tæt på 1.000 milliarder dollars-grænsen efter godt regnskab

Apples positive regnskab med større overskud og omsætning end forventet samt gode fremtidsudsigter sender selskabets værdi endnu tættere på 1.000 milliarder dollar grænsen.

Apple tæt på 1.000 milliarder dollars-grænsen efter godt regnskab

Apple kom ud af sidste kvartal med en regnskab og salg, der var bedre end forventet og det skubber nu selskabet nærmere den magiske 1.000 milliarder dollar-grænse, som Apple formentlig bliver det første selskab til at nå.

 

Apple fremviser højere omsætning og overskud end forventet

Apple oplevede i sidste kvartal en omsætning på 53,3 milliarder dollar, hvilket er 17 procent højere end i samme kvartal året før og næsten én milliard dollar bedre end forventet markedet.

Overskuddet var som sædvanligt højt med 11,5 milliarder dollar, hvilket også var bedre end forventet.

Ud af de samlede omsætning stod salget af iPhones for 56 procent eller 29,9 milliarder dollars. Apples finansdirektør, Luca Maestri, kan konstatere, at iPhone X var den bedste sælgende iPhone i kvartal.

Se også: Priser på iPhone

 

Services og andre produkter gør Apple mindre afhængig af iPhone 

iPhone står dermed faktisk for en mindre del af det samlede overskud end tidligere, hvilket viser, at Apple har fået flere ben at tjene store penge på, så de ikke kun er afhængige af iPhone-salget. App Store, Apple Music, iCloud og Øvrige Produkter (Apple Watch, HomePod og lignende) får en større og større del af æren for overskuddet.

Apple oplyser i forbindelse med regnskabet, at salget af wearables voksede med 60 procent, og at øvrige produkter-kategorien i alt voksede med 37 procent sammenlignet med året før til en omsætning på 3,74 milliarder dollars.

Når det gælder Services, der dækker over App Store, Apple Care, Apple Pay, iTunes og cloud tjenester landede omsætningen på 9,55 milliarder dollar, en fremgang på 28 procent sammenlignet med perioden året før.

Apple kan også spore positivt nyt på iPad-salget, der landede på 11,6 millioner solgte eksemplarer mod 11,4 millioner for samme periode sidste år.

Ud over det solgte Apple 11,6 millioner iPads mod 11,4 millioner for et år siden.

 

Se også: Anmeldelse af iPad

Nærmer sig markedsværdi på 1.000 milliarder dollars

Apple forventer i øvrigt, at de kommer til at omsætte for mellem 60-62 milliarder dollars i næste kvartal og det samlet set var aktiemarkedet vilde med Apples regnskab og fremtid, hvilket gav et hop op i Apples markedsværdi, så den nu er på 978 milliarder dollars.

Det betyder, at Apple er tættere end nogensinde på at blive det første selskab i verden, der når en markedsværdi på 1.000 milliarder dollars.

Se også: Nyheder om Apple

Flere artikler om iPhone

Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 11/7/2018 fulgte vi op med sagen Opdateringerne iOS 11.4.1 og watchOS 4.3.2 er nu klar – Følg det videre forløb her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.