Apple siges at bakke ud af aftale om at streame NFL-kampe via Apple TV

Sidste år hørte vi, at bade Apple og Google gerne ville streame amerikansk fodbold torsdag aften. I en ny rapport hedder det dog, at de begge allerede kan være ude af billedet.

Apple siges at bakke ud af aftale om at streame NFL-kampe via Apple TV

Re/code skriver, at en håndfuld teknikgiganter stadig går efter en aftale med NFL, så de kan streame op til 18 kampe fra den kommende sæson.

Facebook og Amazon er med på listen. De har begge egne streamingtjenester. Også Yahoo er med. De har allerede sidste år betalt 20 millioner dollar for at streame en enkelt NFL-kamp.

Se også: De bedste priser på Apples iPhones

NFL ikke nok til at booste Apple TV

 

Apple var efter sigende også interesserede i en aftale, men bestemte sig så for, at det ikke var nok til at give deres nye set-top boks et reelt forspring i forhold til konkurrenterne. Google er ikke nogen steder at finde i Re/codes rapport, så vi må formode, at de også er droppet ud af kapløbet.

Både CBS og NBC har sikret sig rettigheder til at vise fire NFL-kampe hver torsdag aften. Med i den aftale er, at de også har lov til at vise de kampe på deres egne streamingplatforme. Streamingaftalerne med teknikgiganterne er altså ikke eksklusive for dem. Så måske er det derfor, Google og Apple har trukket sig?

Se også: Nyheder om Apple