Apple vokser markant i USA og Kina

Apple oplever vækst på vigtige markeder, særligt i USA og Kina går det stærkt frem.

Apple vokser markant i USA og Kina

I stort set hele verden er det gået frem for Apple denne sommer, hvis vi sammenligner med sidste år. En af undtagelserne er Storbritannien, der i stedet går efter Android-telefoner. Det kan vi se i data fra Kantar Worldpanel, der blev offentliggjort i fredags.

 

Apple vokser på store dele af verdensmarkedet

I perioden juni-august 2017 er Apple gået frem i en række lande sammenlignet med samme periode i 2016. I USA er de gået 3,7 procent frem, i Kina 4,3 procent, Spanien 4,4 procent, Tyskland 2,3 procent, Frankrig 1,7 procent, Australien 0,9 procent, Italien 0,4 procent og samlet for de fem største markeder i EU 1,2 procent.

I Storbritannien ser det dog anderledes ud. Her er markedsandelen faldet med 2 procent, mens Android er gået frem, takket være Galaxy S8 og J3 fra 2016. Samsung har faktisk haft tre rigtigt gode år i Storbritannien, hvor de har trukket Android-siden op med samlet 6,4 procent. Det er et rigtig flot tal, faktisk er det den største vækst for alle styresystemerne i alle de analyserede lande.

Se også: Priser på mobiltelefoner

Lanceringen af iPhone 8 slog fejl i England

Ifølge Kantar gik det tilbage for Apple i Storbritannien i tiden op til annonceringen af iPhone 8 og iPhone X. I den periode sørgede Samsung samtidig for at køre store kampagner, der fik deres procentdel op på 38,4 procent. Og det virkede. Hver fjerde Galaxy S8-køber valgte netop den telefon på grund af reklamerne og mere end halvdelen nævnte prisen på telefonen som en af hovedårsagerne til at købe den.

Se også: Anmeldelser af mobiltelefoner

Apple vokser markant i Kina

Ser vi på USA, lå Apple og Samsung meget tæt i markedsandel – 35 procent for Apple og 35,2 procent for Samsung. Det var altså en stigning på 3,7 procent for Apple i forhold til samme tid sidste år, hvor Samsung steg 0,8 procent. Samsungs mindre stigning menes at bunde i dårligt salg gennem en af de store operatører, Verizon, hvor Apple stormede frem, mens Apple stadig står stabilt hos en anden stor operatør på det amerikanske marked, AT&T.

Også i Kina vokser Apple og ligger nu på 17,7 procent af markedet, sammenlignet med 13,4 procent året før. Her var iPhone 7 og 7 Plus de storsælgende modeller i de kinesiske storbyer.

Stigningen i sommer er dog ikke den største, Apple har oplevet. Det var i december sidste år, hvilket formentlig skyldes Samsungs tilbagekaldelse af Note 7. Det bliver spændende at se, hvad tallene siger efter lanceringen af iPhone 8 og 8 Plus og ikke mindst den kommende iPhone X.

Se også: Nyheder om mobilmarkedet

kilde

Mere til stoffet

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 3/10/2017 gik redaktionen videre og publicerede en vinkel omkring Apple på vej til at droppe Intel og selv lave chips til MacBook – Den videre historie kan du læse her. Tjek også seneste nyt om emnet her.