Kilde: Apple Watch 2 og iPhone 6C lanceres i marts
Der er nu gået mere end et år, siden Apple viste den første generation af deres smarte ur, Apple Watch, frem. Og iPhone 6C har der været tale om længe – nu er der nyt om begge produkter fra Apple.
Ifølge kilder med godt indsyn i Apples gøren og laden har Cupertino-selskabet planer om at lancere næste generation af Watch ved et event, der løber af stablen i marts, skriver 9to5mac.
Se også: De bedste tilbud på iPhones
Apple Watch 2 får mange nye funktioner
Rygterne om, hvad Watch 2 vil byde på af nyheder, er mange.
Blandt andet siges det, at det smarte armbånd skal opdateres med et dedikeret Facetime-kamera, et nyt Wi-Fi-modul, der gør det muligt at udføre enkle opgaver uden at skulle være synkroniserset med en iPhone samt bedre batteritid.
Se også: Guide til Apple Watch
iPhone 6C kommer samtidig
Samme kilder oplyser også, at det nye Watch ikke bliver det eneste apparat, Apple vil præsentere i marts. Udover uret siges selskabet desuden at have en iPhone 6C i ærmet.
Man ved meget lidt om iPhone 6C på nuværende tidspunkt, men den største nyhed, modellen kommer med, siges at være, at skærmstørrelsen er krympet til 4 tommer – de to seneste generationer af iPhones har haft skærme på enten 4,7 eller 5,5 tommer.
Og disse for Apple store skærme skulle en række Apple-brugere eftersigende være utilfredse med, da selve mobiltelefonerne også er ret store.
Se også: Test af iPhone
Derfor bør Apple komme med iPhone 6C med 4 tommer
Vi ser også, at der stadig er rigtig godt salg i den ældre iPhone 5S med skærm på 4 tommer herhjemme. Telia oplyser gerne hver måned, hvilke af telefonerne i deres sortiment, der sælger bedst, og her har iPhone 5S stort set altid været på listen siden lanceringen i 2013. Seneste salgstal fra Telia viser faktisk, at den er populær som aldrig før, da den indtog andenpladsen over bedst sælgende mobiltelefoner i november.
Set i det lys, vil det være direkte dumt af Apple, hvis de ikke kommer med en iPhone 6C med skærm på 4 tommer til at tilfredsstille dem, der vil have en lille og rigtig handy iPhone.
Se også: Nyheder og rygter om iPhone
Opfølgning på historien
Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 9/12/2015 fulgte redaktionen op med en artikel der drejer sig om iOS 9.2 klar til iPhone og iPad – her er alle nyhederne – Artiklen kan du læse her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om iPhone..