Apples nedjustering barberer 55 milliarder dollars af selskabets værdi

Apples nedjustering af forventningerne til 2019 får selskabets aktie til at falde med 8 procent eller det, der svarer til 55 milliarder dollars.

Apples nedjustering barberer 55 milliarder dollars af selskabets værdi

I går meldte Apple ud, at de nedjusterer forventningerne til 1. halvår 2019. Udmeldingen kom til investorerne og den udmelding fik ikke lov til at stå ubemærket hen.

 

Apples nedjustering koster 55 milliarder dollars

Apples markedsværdi faldt nemlig med 8 procent, hvilket svarer til, at selskabets værdi faldt med 55 milliarder dollars, skriver CNN. For præcis fem måneder siden kunne Apple passere den magiske grænse på 1.000 milliarder i værdi som det første selskab nogensinde, men den fornøjelse holdt kun kort og i kølvandet på den handelskrise, der er mellem USA og Kina, er selskabets værdi faldet betragteligt lige siden.

Med det nye markante fald er Apples markedsværdi nu under 700 milliarder dollars – det betyder, at selskabets værdi er faldet med 30 procent på kun fem måneder.

Se også: Anmeldelse af iPhone

 

Havde ikke forventet så dårlig økonomi i Kina

Tim Cook informerede investorerne om, at iPhone-salget i Kina går dårligt på grund af svag økonomi i landet. Kina, der i Apples regnskab også omfatter Hong Kong og Taiwan, står for cirka 20 procent af Apples omsætning. Cook forklarede, at Apple ganske enkelt ikke havde forventet, at det stod så dårligt til i Kina, at det kunne påvirke iPhone-salget så negativt.

Apples nyeste kvartalsregnskab står for døren og Cook forklarede til investorerne, at omsætningen ventes at lande på 84 milliarder dollars og ikke de 93 milliarder dollars, som markedet tidligere havde forventet.

Se også: Priser på iPhone Xs

 

Andre tech-selskaber er også presset

Apple er ikke det eneste tech-selskab, der har haft et modbydeligt efteråret på børsen.

Også selskaber som Alphabet (Google) og Amazon har oplevet markant fald i markedsværdien og det bliver interessant at følge, om de også bliver ramt af de dønninger, der kommer efter Apples nye maveplasker.

Se også: Nyheder om Apple