Apples Resticted USB-funktion kan allerede have fundet sin overmand

Apple har forsøgt at gøre det langt sværere at hacke sig adgang til informationer på iPhone via USB-stikket. Men GrayKey har allerede fundet en løsning.

Apples Resticted USB-funktion kan allerede have fundet sin overmand

Apple har allerede bekræftet det rygte, der gik om, at der i den nye iOS 12-opdatering skulle komme en begrænsning af USB-stikket. Den begrænsning går ud på, at stikket ikke kan bruges til overførsel fra telefonen, hvis telefonen har været låst i mere end en time.

Det betyder, at for eksempel politiet ikke kan hente oplysninger fra telefonen med for eksempel GrayKey, hvis den har været låst i mere end en time.

Se også: Guide til iOS 12

 

Apple-sikring af USB-stikket brudt af GrayKey

Det ser dog ud til, at denne funktion allerede har fundet sin overmand. Historien stammer fra Motherboard, der skriver, at efterforskere har fortalt dem, at selskaber som Grayshift måske har fundet en vej rundt om begrænsningen. Grayshift står bag blandt andet GrayKey og benyttes af politiet til at skaffe sig adgang til informationer på iPhones, der indgår som en del af efterforskningen i de sager, hvor det kan være relevant at hente informationer fra mistænktes iPhones.

Grayshift har meddelt myndighederne, at de har slået Apples nye funktion i beta-versionen, og at de arbejder hårdt på at fremtidssikre deres produkter, så de udvikles med tiden.

Se også: Den billigste iPhone

 

Apple arbejder formentlig på modsvar

Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvordan Grayshift har gjort, men det er da helt sikkert noget, Apple vil komme med et modsvar til, hvis det viser sig at være sandt.

Apple har tidligere vist, hvordan de i hvert fald ud ad til forsvarer brugernes privacy, også når myndigheder og efterretningstjenester ønsker adgang i meget alvorlige sager. Det har vi blandt andet set i en sag om masseskyderi for et par år siden.

Se også: Nyheder om Apple