Apples store iPhone 13-opgradering overraskende bekræftet
Apple har angiveligt en langt mere radikal og måske kontroversiel iPhone under udvikling. Den kendte Apple-leakster, Jon Prosser, fortalte allerede tilbage i maj måned om en kommende iPhone-generation, hvor telefonerne slet ikke har noget stik, og kun kan lades op med MagSafe. Det bekræfter han nu, først på Twitter og siden på sin YouTube-kanal Front Page Tech.
iPhone 13 kan komme i version helt uden stik
“Ikke alle iPhone næste år vil være uden stik, men en vil… overgangen sker”, skrev han. Han forklarede videre, at MagSafe skal være broen mellem lightning og de stikfrie telefoner, samt at det er Apples måde at holde på sine egne former og ikke behøve benytte sig af noget så universelt som USB-C.
Det er formentlig en nyhed, der vil dele folk i to lejre, men Prosser siger, at hans kilder har været helt sikre på dette de seneste måneder. Med tanke på den positive modtagelse, MagSafe har fået i forbindelse med iPhone 12-serien, giver det også mere mening med en telefon helt uden stik nu, end det gjorde tilbage i maj måned.
Se også: Find billig iPhone
Opladningshastigheden kan blive et problem
Med det sagt er den store udfordring opladningshastighed. Som det er nu, er det højeste, MagSafe kommer op på, 15W. Øger Apple ikke det, bliver det en frustrerende oplevelse at skulle lade op. Det er også en mulighed at øge hastigheden for opladning med kompatible Qi trådløse opladere. Den populære industristandard kan klare 15W, men har et max på 7,5W på Apples iPhone 12-serie.
Men meget tyder altså på, at Apple vælger helt at droppe stikkene på sin næste generation af iPhones. De kommer til at have den længste batteritid hidtil. Samtidig kan Apple bruge den plads, der bliver tilovers fra det ikke-eksisterende stik, til et endnu større batteri og mindske risikoen for at løbe tør for batteri yderligere.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Kan iPhone 13 endelig få 120 Hz skærm?
Vi kan også forvente, at Apple igen reserverer det bedste kamera til iPhone 13 Pro Max. Derudover har vi hørt en del rygter om en 120 Hz ProMotion LPTO-skærm, Touch ID og masser med hukommelse som forbedringer i den kommende iPhone 13-serie.
Måske kan alt det være et plaster på såret til dem, der savner kablerne. Lykkes Apple med at overbevise sine kunder om at skifte fra selskabets egen kabel-løsning til deres egen trådløse løsning, har de en pengemaskine, der kan holde i mange år.
Se også: Nyheder om iPhone 13