Apples tjenester vil dominere selskabets omsætning de kommende år
Det går godt for Apples tjenester, når det kommer til omsætning, og det ser ud til, at det forbliver sådan de kommende år. Dermed bliver det tjenesterne, der kommer til at stå for størstedelen af Apples omsætning. Det mener i hvert fald analytiker Katy Huberty fra Morgan Stanley.
Apples tjenester bliver langt overstige iPhone
I et notat delt med investorer skriver Huberty, at tjenesterne vil stå for mere end 50 procent af omsætningen over de næste fem år. iPhone-salget vil kun bidrage med 22 procent, mener hun. Det skal ses i lyset af, at iPhonen de sidste fem år har stået for 86 procent af Apples omsætning. For at slå fast, hvad der menes med tjenester, så er det iTunes, App Store, Apple Musik, iCloud, Apple Pay og AppleCare.
Hen over de seneste år er omsætningen fra Apples tjenester steget kontinuerligt takket være en kraftig vækst. Ser vi på første kvartal af 2018 tjente tjenesterne 8,5 milliarder ind, hvilket er en stigning på 18 procent i forhold til året før.
De seneste år er Apple årlige omsætning steget gennemsnitligt 8 procent, og hidtil har det altså være iPhone-salget, der har været den primære årsag til det, men i fremtiden bliver i højere og højere grad tjenesterne. På nuværende tidspunkt estimerer Huberty, at tjenesterne står for omkring 60 procent af væksten. Sammen med wearables som Apple Wath kommer de i de kommende fem år til at stå for næsten hele væksten i omsætning.
Se også: Billig pris på iPhone
Mange flere vil betale for Apples tjenester
Huberty vurderer, at hver iPhone-ejer bruger omkring 30 dollar på tjenester, hvilket er en stigning på 5 procent siden for to år siden. En af årsagerne til, at det stiger, er, at mange iPhone-ejere i dag ikke betaler for deres tjenester, så beløbet kan sagtens gå hen og blive den dobbelte per enhed.
Det er faktisk kun omkring 18 procent, der i dag betaler for tjenester hos Apple, så potentiale er der masser af. Det gælder især for tjenesterne Apple Music iCloud og Apple Pay.
Tager man Apple Music som eksempel, har den tjeneste oplevet en kraftig vækst siden lanceringen og er nu oppe på 36 millioner abonnenter. Det er dog kun 2,9 procent af Apples kunder, der abonnerer. Også Apple Pay ligger lavt, selvom det er en betalingsmulighed i mere end 50 procent af butikkerne i USA.
Se også: Test af iPhone
Vurderer Apple-aktien er langt mere værd
Hubertys arbejdsgiver Morgan Stanley er da også generelt positivt stemt overfor Apple og sætter en pris på selskabets aktier på 203 dollars. De ligger pt på en pris omkring 170 dollars.
Tim Cook er ikke så overraskende enig. Han fortæller ofte, at Apples tjeneste-kategori er nået Fortune 100-størrelse. Desuden har Apple som mål at fordoble 2016-omsætningen fra tjenesterne inden 2020. Fortsætter det som hidtil, skal de nok nå det mål.
Se også: Nyheder om Apple
Sagen efterfølgende
Efterfølgende nyt og de absolut seneste nyheder om temaet. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 20/3/2018 kom der nyt i sagen med artiklen Telmore snart klar med VoLTE: Mobilsamtaler over 4G – Klik her for at læse artiklen.. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..