Bank of America: Coronavirus betyder forsinkelse af iPhone 12 og 9

Nu går også Bank of America ud og forudsiger, at både iPhone 9 og iPhone 12 bliver forsinket på grund af coronavirus.

Bank of America: Coronavirus betyder forsinkelse af iPhone 12 og 9

Coronavirussen har udviklet sig til en verdensomspændende pandemi, og det får konsekvenser for blandt andet mobilindustrien. Det er allerede gået alvorligt ud over aktiemarkedet, og meget tyder på, at mange andre industrier og områder kan blive ramt.

Forleden kom en rapport fra Bank of America, hvor de skriver, at det formentlig ikke kun er den nært forestående iPhone 9-lancering, der kan blive forsinket som følge af virusudbruddet.

 

iPhone 12 bliver forsinket pga. coronavirus

Det ser også ud til, at efterårets iPhone 12-telefoner med 5G vil blive ramt af forsinkelser. Bank of Americas Elliot Lan forventer, at iPhone 12-serien bliver forsinket en måned på grund af coronavirussen.

Det betyder, at de ikke vil være i butikkerne i september, som det ellers er kutyme for nye iPhones, men derimod i oktober måned. Dette er formodentlig ikke noget, der passer Apple, især ikke med tanke på, at iPhone 12-serien forventes at være lidt af en milepæl for Apple. De skal nemlig efter sigende blive de første iPhones med 5G.

Apple er allerede påvirket af virusudbruddet. I februar måned kunne DigiTimes fortælle, at Apple ikke længere sender ingeniører til Kina på grund af smittefare. Det betyder, at kontrollen af prototyper af iPhone 12-modeller er gået i stå. Denne situation ser ud til at være blevet udvidet frem til april og kan blive yderligere forsinket, hvis virusudbruddet kommer mere under kontrol.

Se også: Test af iPhone 11

 

Interne test forsinkes

For iPhone 12-serien betyder det, at telefonerne ikke kan gå i produktion, før de er blevet godkendt at ingeniørerne med hensyn til flere parametre. De test, de skal igennem for at blive godkendt, lader til at være omkring halvvejs, men står nu stille.

Sædvanligvis bliver alt dette gjort i løbet af foråret, men formentlig kan testene ikke komme i gang igen lige med det samme på grund af rejserestriktionerne.

iPhone 12-modellerne, en 5,4 tommer ultra-kompakt med OLED-skærm, en 6,1 tommer med OLE-skærm og dual kamera, en til 6,1 tommer med triple kamera og ToF-sensor og en 6,7 tommer med triple kamera og ToF-sensor skulle som nævnt være kommet på markedet til september.

Se også: Find bedste pris på iPhone

 

iPhone 9 bliver også forsinket

De er imidlertid ikke de eneste iPhone-modeller, der ifølge Bank of America bliver påvirket af virusudbruddet. Også den iPhone 9, der skulle komme allerede nu i foråret, forventer Bank of Americas Elliot Lan bliver forsinket nogle måneder. Det skyldes både problemer med at få fat komponenter til produktionen, samt en forventet svag efterspørgsel, også det på grund af coronavirus.

Manglen på komponenter gør, at det formentlig tidligst bliver i april, at iPhone 9 kan komme i butikkerne, og ikke i marts som planlagt. Apple kan naturligvis stadig præsentere iPhone 9 d. 31. marts, men der bliver ikke tale om, at den samtidig vil være at finde i butikkerne. Det ventes, at iPhone 9 får pris på omkring 3.700 kroner og det er den primære årsag til, at analytikere forventer et salg på 30-40 millioner eksemplarer her i 2020 – det var i hvert fald forventningerne inden coronavirus fik verden til at stå stille.

Se også: Nyheder om iPhone

Opfølgning på sagen

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. katrine gik videre med sagen. 18/3/2020 blev sagen bragt videre med artiklen om iPhone 9 kommer nok ikke her i marts alligevelKlik her for at åbne artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..