Lækkede billeder af iPhone 5SE ligner iPhone 5S
Rygterne om en ny iPhone med en 4 tommer skærm og med navnet iPhone 5SE har længe svirret. Adskillige lækager har talt om, at den kunne bliver lanceret til foråret, formenligt til det event, vi forventer fra Apple 15. marts.
Seneste lækage om den mystiske telefon er en række billeder af coveret til telefonen.
Se også: Mobilabonnement – hvor er de billigst?
iPhone 5SE vil ligne iPhone 5S
På billederne ser vi en enhed, der faktisk meget ligner iPhone 5S fra 2013. Men selvom den måske ligner en gammel telefon udenpå, taler rygterne om en helt ny telefon indeni. Både hardware og software er blevet opgraderet.
Lækken hævder, at den nye iPhone 5SE ligner iPhone 5S så meget, at man kan bruge sammen etui til begge telefoner.
En ydre forskel skulle dog imidlertid være, at off/on-knappen nu sidder på siden af telefonen, så du kan nok alligevel ikke helt genbruge dit gamle etui fra din gamle iPhone 5S, selvom telefonen godt kan presses ind i det.
Se også: Guides og test af iPhone
Sådan kan iPhone 5SE blive
Billederne lader altså til at vise coveret og ikke selve telefonen, men vi kan da i hvert fald se, hvad vi kan forvente af udseendet. Forskellige andre rygter om iPhone 5SE taler om Touch ID, og at vi får A9 og M9 chips fra iPhone 6S indeni.
Vi vil også kunne tage Live Photos, og der vil også være en NFC-chip til Apple Pay.
Den vil ikke komme i den gamle Hot Pink farve, men derimod kunne fås i en farve kaldet Rose Gold. Med hensyn til intern hukommelse skulle den komme i to versioner, en med 16 GB og en med 64 GB hukommelse, og prisen kommer til at ligge på niveau med iPhone 5S.
Se også: Nyheder om iPhone 5SE
Temaets videre forløb
Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 25/2/2016 kørte vi et indlæg omkring Netflix understøtter nu 3D Touch på iPhone – Klik her og læs artiklen.. Få også seneste nyt i sagen her.