blindtest bedste mobil kamera

Blindtest mellem kameraerne i iPhone 7 og Galaxy S7 – hvilken vinder?

Kameraet er en af de vigtigste funktioner, når der skal vælges en ny smartphone – de fleste vil nok gerne have mobilen med det bedste kamera. Det kan dog være svært at gennemskue, om tal og specifikationer på papiret omsættes til flotte billeder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

iPhone 7 og ikke mindst iPhone 7 Plus fik meget opmærksomhed, da de kom med nye kamerateknikker (i hvert fald i Apple-regi) og i følge Apples direktør Tim Cook vil det for de fleste ejere af iPhone 7-modellerne være det bedste kamera, de nogensinde har haft fingrene i.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Test af iPhone 7

 

Kamera blindtest med iPhone 7 og Galaxy S7

Men nu har Apple-bloggen iMore lavet en blindtest med flere mobiltelefoner, hvor læserne blev bedt om at vælge en vinder.

De tog samme billede med flere forskellige telefoner – iPhone 7, Galaxy S7, LG V20 og Microsoft Lumia 950.

Derefter blev alle billeder lagt op på nettet, uden at de skrev noget om, hvilke billeder, der kom fra hvilke telefoner. Nu var det op til læserne at stemme på de billeder, de syntes, var de bedste. Og det var en populær test. Over 13.000 læsere stemte og de havde ikke iPhone 7 som vinderen, men derimod løb ærkefjenden Samsungs Galaxy S7 med sejren.

(Man kan undre sig over, at hverken HTC 10 eller Sony Xperia X Performance var med i blindtesten, da mange vurderer, de er på niveau med Galaxy S7.)

Se også: Sammenlign priser på Galaxy S7

 

Mobilen med bedste kamera

Men i hvert fald: Du kan iMores blindtest med de forskellige billeder og resultater af blindtesten her.

iMore-bloggen er en af de mere seriøse sider af sin slags, men der er stadig tale om temmelig entusiastiske Apple-fans, hvis vi ser på deres læserskare. De skriver så heller ikke om andet end Apple-produkter.

Se også: De bedste kameramobiler