Bloomberg: Kina-krisen kan få iPhone-produktionen til at flytte ud af landet

Strammer handelskrigen mellem Kina og USA til og skatterne stiger med 25 procent, så skulle Apple helt overveje at flytte produktionen ud af Kina.

Bloomberg: Kina-krisen kan få iPhone-produktionen til at flytte ud af landet

Handelskrigen mellem Kina og USA var for nogle dage siden ved at blive blødgjort, men med anholdelsen af Huaweis finansdirktør gik tingene pludselig i hårdknude igen. Og trappes handelskrigen igen op mellem de to lande, så kan det få konsekvenser for iPhone-produktionen i Kina.

 

Apple overvejer at flytte produktionen af iPhone hvis skatterne stiger

Det siges, at Apple-leverandører overvejer at flytte produktionen af iPhones ud af Kina, hvis amerikanske skatter på import af smartphones når op på 25 procent. Stopper skatterne på 10 procent, forbliver produktionen dog i Kina. Indtil videre forholder Apple sig afventende, fortæller insidere til Bloomberg.

De fleste iPhones konstrueres i Kina, hvor også flere af leverandørerne af komponenter har hjemme. Det er store selskaber som Foxconn og Pegatron, der står for at samle de færdige telefoner, men alle komponenterne kommer fra hundredvis af leverandører, hvor mange har sin base i Kina. Det er derfor noget af en opgave at flytte alt det ud af landet. Ifølge Bloomberg har en af Apples leverandører foreslået andre lokationer, hvor man kunne producere andre ting end iPhones, men indtil videre har Apple ikke vist interesse for at gøre noget i den retning.

Se også: Priser på iPhones

 

Apple kan selv dække aktie-tabet ved en skattestigning

I sidste måned meddelte Donald Trump, at USA måske vil pålægge Kina en skat på 10 procent på smartphones og laptops. Sker det, vil det helt sikkert ramme Apples mest populære produkter, blandt andet iPhonen. Indtil nu er den ellers blevet holdt udenfor handelsstridighederne mellem USA og Kina. Der er desuden forhandlinger i gang, der kan mindske de skatter, der er blevet indført i år.

Skulle det ske, at der kommer 10 procents importskatter, kan Apple dække det selv. Omregnet vil det svare til et indkomst-per-aktie-fald på 1 dollar for næste år, fortæller RBC-analytiker Amit Daryanani. En 25 procents skat vil blive til et fald på 2,5 dollars per aktier, og det kan Apple selv stå for.

Se også: Anmeldelse af iPhone Xs

Flere Kina-problemer for Apple

Selv hvis Apple og iPhonen ikke rammes af importskatter, er der andre dårlige nyheder fra Kina. Qualcomm, der ligger i retslige stridigheder med Apple, har lige vundet et påbud mod iPhones i Kina.

Flere kinesiske selskaber har derudover reageret med anholdelsen af Huawei-direktøren Meng Wanzhou ved at boykotte Apple-produkter. Wanzhou er dog siden blevet løsladt mod kaution.

Se også: Nyheder om Apple