CES: Reach giver din iPhone bedre modtagelse
Op til to gange bedre modtagelse for både samtale og data, er hvad Reach lover med deres nye mobilcover til iPhone 6 og iPhone 6 Plus (flere modeller skulle være på vej).
Selskabet havde ikke rigtig mulighed for at vise det hele frem på den store tech-messe CES 2015 i Las Vegas, hvor Mobil har en udsendt rapporter, så vi tillader os en vis skepsis angående hvad den passive antenne i coveret i virkeligheden kan udrette.
Men har du en iPhone med dårlig signalmodtagelse, kunne det måske være værd at overveje dette cover fra Reach til 60 dollar.
Se også: Bedste pris på iPhone 6.
Usikkert om Reach kommer til Danmark
Reach skulle komme til Europa i løbet af 2015, men hverken dato eller tilgængelighed i Danmark er oplyst, så vi må vente og se, om de overhovedet kommer til Danmark.
Hvis det ikke sker, må man jo så bare i gang med noget import fra udlandet!