Det går bedre for Apple i Kina siger Tim Cook
Apples regnskaber for andet finansielle kvartal af 2019 kom forleden, og som optakt til det kommende earnings call havde Apple-direktøren Tim Cook talt med CNBC om de seneste resultater for selskabet. Her nævner han, at Apple klarer sig bedre i Kina i forhold til det forrige kvartal, samt at forbedringen har været større i slutningen af kvartalet.
Apple klarer sig bedre i Kina
Det har primært med prisen på Apples telefoner at gøre. En kinesisk skattesænkning har gjort telefonerne billigere, og samtidig har Apple justeret priserne på sine iPhones for at passe til landets økonomi. Ifølge Cook er handelsrelationen mellem Kina og USA også blevet bedre, hvilket har givet en bedre tone mellem de to lande.
Han mener, at den slags spiller ind på forbrugernes tillid til et produkt og dermed også forbrugernes købelyst.
Se også: Find billig iPhone
Apple regner med mere stabilt salg i Kina fremover
Det seneste regnskab viser et Apple-salg på 10,22 milliarder dollars i Kina, der også inkluderer Taiwan og Hong Kong. Omsætningen lå i alt på 58,02 milliarder for seneste kvartal og en indtjening per aktie på 2,46 dollars.
I tredje kvartal forventer Apple en omsætning på mellem 52,5 og 54,5 milliarder dollars, hvilket er højere end analytikernes forventninger. Det viser, at Apple regner med et mere stabilt salg i Kina fremover.
Se også: Nyheder om Apples regnskab