Det kan være slut for iPhone X allerede til sommer

Den anerkendte Apple-analytiker, Ming-Chi Kuo, fra KGI Securities, spår, at Apple allerede i år kan tage iPhone X helt ud af sortiment.

Det kan være slut for iPhone X allerede til sommer

Forventningerne til iPhone X var tårnhøje op til lanceringen i efteråret, og Apple skuffede faktisk ikke. Der var nyt design, der var masser af tricks i Oled-skærmen og der var en ny måde at identificere sig overfor telefonen. Men noget tyder på, at den alligevel ikke blev den gigantsucces, man havde troet, den ville blive.

 

The End of Life for iPhone til sommer

I hvert fald har den anerkendte analytiker Ming-Chi Kuo fra KGI Securities nu meldt ud, at ”the end of life” for iPhone X kan komme allerede til sommer. Det skriver han i en rapport, som AppleInsider har set.

Her spår han, at Apple ikke vil beholde telefonen i sortimentet længere end til slutningen af 2018 måske begyndelsen af 2019, og til den tid som et billigere alternativ til de iPhone-modeller, vi får i 2018. Det er sådan set helt almindelig Apple-procedure – når der kommer nye modeller, gør Apple de forrige til billigere alternativer.

Det betyder så videre, at iPhone X må falde betragteligt i pris eller at der kommer endnu dyrere iPhones end iPhone X, der har en pris fra 8.999 kroner i dag..

Se også: Bedste tilbud på iPhone X

Apple kan helt trække iPhone ud af sortiment i år

Er man ikke helt vild efter den nyeste teknologi, kan man i stedet købe disse billigere varianter af en iPhone. Forskellen er, at Kuo mener, Apple måske helt dropper iPhone X fra deres sortiment. Formentlig vil en sådan beslutning fra Apples side være baseret på telefonen popularitet, altså om den stadig sælger nogenlunde til den tid. Det kan altså ende på en helt anden måde, da der kun er tale om en enkelt analytikers forudsigelser.

Nu er Kuo ikke hr. hvem-som-helst, og han plejer at have et ret godt øje for Apples taktik. Vi må vente og se, om han også rammer rigtigt denne gang.

Se også: Nyheder om iPhone