ARKit 2: Sammen med A12 Bionic får man forbedrede AR-oplevelser

Apple præsenterede i sidste uge ikke kun nye iPhones, men også det nye ARKIt2 fik vi at se i fuld firspring. Se de væsentligste detaljer om ARKit 2.

ARKit 2: Sammen med A12 Bionic får man forbedrede AR-oplevelser

Tilbage ved Apples årlige WWDC-event i juni fortalte selskabet os første gang om ARKit 2, en opgradering af deres udviklings-platform til AR. Nu er der kommet detaljer om præcis, hvad opgraderingen kommer til at indeholde af spændende nyheder, når den kommer sammen med iOS 12.

Se også: Priser på iPhone XS

 

Nyheder i ARKit 2

Opgraderingen kommer blandt andet med forbedret ansigtsgenkendelse, realistisk animering, understøttelse af genkendelse af 3D-objekter og større fokus på spil med for eksempel multiplayer funktion. De nye oplysninger præsenterede Apple i forbindelse med præsentationen af Apples nye iPhones, der har den nye A12 Bionic chip.

Det er netop A12-chippen, der giver mulighed for mange af de nye funktioner i ARKit 2. Med A12 kommer nemlig real-time machine learning, mulighed for at åbne Neural Engine til Core ML, forarbejdningshastigheder der er op til 9 gange hurtigere og meget andet.

Se også: Specifikationer på iPhone XS 

 

Større og bedre AR-oplevelser

Den nye chip vil også give mulighed for at køre større og bedre AR-oplevelser – noget vi kan forvente os at se meget af i iOS 12. Et eksempel på dette er den nye AR Quick Lock-funktion, der bliver gennemgående i hele iOS 12. Med den kan du se AR-objekter i indbyggede apps som Nyheder, Safari og Filer og dele dem via iMessage og Mail.

Apple fortsætter med andre ord fokus på AR i sine enheder og system, og med den nye A12-chip bliver mulighederne større og oplevelserne bedre. De nye iPhones er udrustet til at kunne køre AR bedre end alle andre telefoner, der er på markedet i dag.

Se også: Nyheder om ARKit 2