DisplayMate: iPhone Xs Max har imponerende god skærm
Det forlyder, at iPhone Xs Max sælger 4 gange bedre end iPhone Xs og det kan der være flere gode grunde til – en af de mest væsentlige er formentlig den store og flotte skærm. Skærmeksperterne hos DisplayMate er meget imponeret over skærmen i iPhone Xs Max – læs hvorfor herunder.
Den store skærm på iPhone Xs Max imponerer skærmeksperter
Skal man have det optimale ud af en moderne smartphone, så gælder det om at have en god skærm – DisplayMate går så langt som til at kalde skærmen for mobilens kronjuvel. DisplayMate tester desværre ikke alle telefoner, langt fra faktisk, hvilket er ærgerligt. Det er primært mobiltelefoner fra Samsung og Apple, de tager under luppen og denne gang er turen så kommet til iPhone Xs Max, som er interessant at se nærmere på på grund af den ekstremt store skærm.
DisplayMate er kort summeret op meget begejstrede for skærmen i iPhone Xs Max. De hæfter sig ved højere lysstyrke og højere korrekthed når det gælder farver sammenlignet med sidste års iPhone X (10). Samtidig er telefonen meget tæt på det, de kalder for Text Book Perfect Calibration and Performance. Det er desto mere imponerende, slår DisplayMate fast på grund af den 22 procent større skærm. Det er nemlig mere udfordrende at producere store skærme, der samtidig er gode.
Se også: Anmeldelse af iPhone Xs Max
Testresultater for skærmen på iPhone Xs Max
Her kan du se en komplet liste over de testkategorier, hvor DisplayMate vurderer, at iPhone Xs Max er lige så god eller bedre end de hidtil bedste:
- Highest Absolute Color Accuracy (0.8 JNCD) – Visually Indistinguishable From Perfect.
- Smallest Shift in Color Accuracy with the Image Content APL (0.4 JNCD).
- Highest Full Screen Brightness for OLED Smartphones (660 nits at 100% APL).
- Highest Full Screen Contrast Rating in Ambient Light (140 at 100% APL).
- Highest Contrast Ratio (Infinite).
- Lowest Screen Reflectance (4.7 percent).
- Smallest Brightness Variation with Viewing Angle (25% at 30 degrees).
- Highest Visible Screen Resolution 2.7K (2688×1242)
Alt i alt har iPhone Xs Max en af de aller bedste skærme på en mobil nogensinde.
Se også: Pris på iPhone Xs Max
OLED-skærme er nødvendige i high end mobiler
Skærmen i iPhone Xs Max er af typen OLED og DisplayMate forklarer, at OLED-skærme i dag har så store fordele sammenlignet med LCD-skærme, at high end mobiler er nødt til at have OLED-skærme fremover, hvis de for alvor skal kunne konkurrere i den kategori.
Samtidig slår de fast, at high end OLED-skærme kun koster 50 dollars mere end high end LCD-skærme til mobiltelefoner og prisen på OLED-skærme vil falde i fremtiden og blive billigere at producere end LCD-skærme, spår de.
Se også: Nyheder om iPhone Xs Max
iPhones = Høj pris, elendig mobildækning & antenne + Høj SAR-værdi