Duel: Nexus 5 vs iPhone 5s
Brugervenlighed
Nexus 5 er måske en tand mere besværlig at komme i gang med end iPhone 5s, i hvert fald hvis det er første gang, man skal prøve en smartphone.
Men har man en Google-konto, så kommer man rigtig langt med telefonen, så snart man har tastet sin Google-konto-informationer ind. Man lærer hurtigt at sætte telefonen op med mapper og widgets, og det er også indlysende, hvordan man kommer ind til alle apps og indstillinger.
Android 4.4 er skåret godt ind til benet, så selv smartphones med 512 MB skulle kunne køre det uden de store problemer og med 2GB RAM og 2,3 Ghz quad core-processor, som der er i Nexus 5, så kører alt på den virkelig hurtigt. Skærmen på 5 tommer gør den rigtig god til mange ting som læsning af nyheder og magasiner, spil, film og billeder.
Karakter: 9/10
iPhone 5S er let at komme i gang med – af den såre simple grund, at den ikke giver helt så mange muligheder som Nexus 5.
Men man skal og stadig lige vide, at man skal trække ned øverst fra skærmen for at få meddelelser frem eller trække en finger op fra bunden af skærmen for at få hurtig adgang til diverse funktioner.
Man skal også lige lære at forstå ikoner som kasse-med-pil-op, der betyder, at man kan sende for eksempel et billede. iPhone 5s er med den nye 64 bit A7-processor virkelig hurtig, så man flyver rundt i menuer og det går lyn hurtigt at åbne apps.
Den lille skærm på 4 tommer gør, at jeg ofte føler mig nødsaget til at bruge min tablet, hvis jeg vil spille et spil eller se en film.
Karakter: 8/10