DxOMark: iPhone 11 Pro Max kamera i top 5
Mange har nok ventet på at se, hvordan Apple iPhone 11 Pro Max klarer sig i DxOMarks kameratest – den klarer sig godt, men er ikke bedst, selv efter den har fået Apples højt profilerede DeepFusion-teknik, der med avanceret maskinlæring forbedrer på tekstur, støj og dynamisk omfang for eksempel.
iPhone 11 Max Pro i top 5 over bedste kameratelefoner
Med en gennemsnitlig score på 117, kommer Apple iPhone 11 Pro Max i top 5 over bedste kameratelefoner på markedet. I kategorien Stillbilleder scorer den 124 point og i kategorien Video scorer den 102 point.
Den overordnede dom over iPhone 11 Pro Max er, at den klare sig rigtig godt i stort set alle kategorier, men den har stadig noge udfordringer. Eksponeringen er rigtig god, det dynamiske omfang er meget bredt i meget lys omgivelser og indendørs, men der er lidt problemer på billeder, der er taget under svære forhold. Det er særligt under meget lyssvage forhold, at den ikke kan følge med telefoner med større optikker, for eksempel Huawei P30 Pro.
11 Pro Max scorer generelt højt på farver og er blandt de allerbedste i farvekategorien uanset lysforhold. Der er dog lidt synlig grønt skær på billeder taget indendørs og i DxOmarks laboratorietest.
Portrætbilleder klarer den fint med bokeh-effekt, men den er ikke blandt de bedste på det punkt, lyder dommen.
Se også: Bedste iPhone til prisen
P30 Pro stadig bedst – sammen med Xiaomi Mi CC9 Pro Premium
iPhone 11 Pro Max deler 3-5. pladsen med Samsung Galaxy Note 10+ 5G og Galaxy Note 10+..Det stadig er Huawei Mate 30 Pro der ligger øverst i deres test med 121 point – samme som den nyligt testede Xiaomi Mi CC9 Pro Premium også har.
CC-serien fra Xiaomi har dog endnu ikke vist sig på markeder uden for Kina, så det er ikke sikkert, at den kommer andre steder end i Kina og formentlig slet ikke i Danmark.
Se også: Nyheder om iPhone
Fortsættelsen i sagen
Redaktionens interesse for emnet fortsatte. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 14/8/2019 fik historien nyt liv med en artikel om Samsung ISOCELL Bright HMX – næste syvmileskridt inden for mobilfotografering med 108 megapixel sensor – Klik her for at gå til artiklen.. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..