Er Apple ved at blive mobiloperatør?

Nye rygter påstår, at Apple kan blive en selvstændig operatør.

Er Apple ved at blive mobiloperatør?

I USA i 2007 var der en meget specifik måde at sælge mobiler på med abonnement, noget der gjorde, at mange kradsede sig i hovedet, da Apple kom ind og dikterede deres egne vilkår for, hvordan deres første iPhone skulle sælges.

Siden er meget ændret, men Apple er formentlig den producent, der har de største muligheder for at diktere vilkårene for, hvordan deres telefon skal sælges i både butikker og hos en mobiloperatør.

Se også: De bedste tilbud på Apples nye iPhone 6S og iPhone 6S Plus

Apple som virtuel mobiloperatør

Ifølge nye rygter er det ved at ske igen, men denne gang med selve abonnementerne. Grundtanken lader til at følge samme spor som Googles satsning på at blive virtuel mobiloperatør (hvor de køber sig ind på andres net i stedet for at lave deres eget, lige som vi ser herhjemme med for eksempe, Telmore, Oister, Callme og Bibob) med Google Fi.

Rygtet har været fremme før, og vi har talt om det et par gange tidligere, men nu er der kommet gang i det igen efter et interview med Apples senior vice president Eddy Cue. Der beklager han sig over roamingpriserne, og hvordan det påvirker mobilbrugen negativt.

“Vi forsøger at fikse det, og vi har gjort fremskridt. Men du skal overbevise en hel del personer, inden der sker noget”.

Se også: De bedste tilbud på mobilabonnementer

 

Dyre roaming-priser årsagen

Også Google Fi har den dyre roaming som fokus, selvom de ikke har gjort noget særligt bemærkelsesværdigt endnu. Samtidig løses der mere og mere op for denne type afgifter, især inden for EU, hvor vi snart kan se en ende på de ågerpriser, der råder.

Herhjemme er vi ganske forkælede, hvis man er ude efter billige roaming priser, hvor specielt 3 har været frontløber, mens også Telia, TDC og Telenor er så småt kommet med billige roaming løsninger.

 

Apple har pengene til at blive mobiloperatør

At Apple, med en pengekiste større end mange landes, vil kunne bestemme selv på sådan et punkt, lyder ikke ligefrem hverken skørt eller specielt umuligt. De har jo allerede bredt sig til bankverden med Apple Pay, så at bygge videre på iPhone med et eget abonnementsystem og som mobiloperatør lyder ikke ligefrem umuligt.

 

Det kunne også sætte skub i de simkort-løse iPhones, der har været rygter om i flere år.

Se også: Test af iPhone 6S

 

Mobilnet til Apple Car

 

Samtidig er det næppe noget skidt for Apple at have et eget virtuelt mobilnet at koble sig op til den dag, de introducerer deres elbil, Apple Car kunne den hedde, der med al sandsynlighed kommer til at være opkoblet på en eller anden måde.

 

Kilde.

 

Mere om iPhone

Den seneste udvikling finder du her. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 2/10/2015 gik redaktionen videre og fulgte op med nyheden; Derfor kan Galaxy S7 komme allerede til januar – Du finder den her. Seneste nyt om temaet finder her.