FCC: iPhone Xs og Xs Max har høje sar-værdier og dårlige antenner

iPhone Xs og Xs Max har begge meget høje sar-værdier ifølge FCC - dermed vil de have lige så dårlige antenner som det altid er tilfældet på iPhone.

FCC: iPhone Xs og Xs Max har høje sar-værdier og dårlige antenner

I følge tal fra den amerikanske telemyndighed FCC, så har Apples nye iPhones meget høje sar-værdier, hvilket vidner om, at de har dårlig antenne – helt lige som tidligere, når det gælder iPhone.

 

Sar-værdi på iPhone Xs Max og Xs

iPhone Xs Max har sar-værdi på 1.164 w/kg og iPhone Xs har sar-værdi på 1.193 W/kg. Det er under de anbefalede max-værdier, der ligger på 2.0 W/kg i EU, men det er langt højere sar-værdier end dem vi finder hos særligt Samsung Galaxy S9, S8 og Note 8 og 9 serierne.

Jo højere sar-værdi desto mere mobilstråling er tommelfingerreglen. Man har tidligere været bekymret for, hvorvidt mobiltelefoner med meget mobilstråling udgjorde en risiko, når det gælder for eksempel hjernekræft, men forskningen ind til videre indikerer, at der ingen sammenhæng er.

WHO har dog været ude og opfordre til at benytte sig af forsigtighedsprincippet og i hvert fald ikke udsætte børn og unge for unødig meget mobilstråling, da deres kranier endnu ikke er helt udvokset og derfor kan være mere modtagelige over for mobilstråling.

Se også: Guide til Sar-værdier på mobiltelefoner

 

Dårlig antenne på Xs og Xs Max

Til gengæld er der en anden ting at bekymre sig om, når vi ser på de høje sar-værdier, nemlig antennekvaliteten. Test gennem årene har vist, at iPhones altid har haft høje sar-værdier og dårlige antenner. Jo højere sar-værdier desto dårligere antenne er nemlig en anden tommelfingerregel. Telefoner med høje sar-værdier må nemlig hurtigere give op, når der er dårlig mobildækning end mobiltelefoner med lave sar-værdier.

Har du behov for en mobil med pålidelig og stabil antenne og opkobling til mobilnettet, så er det altså ikke en af de to nye iPhones, du skal kigge efter. Du kan se vores guide til mobiltelefoner med de bedste antenner.

Sar-værdierne for de to Apple-telefoner er for de modeller, der kommer i USA og EU-telefonerne har normalt lidt anderledes værdier, men der er ikke tale om en nævneværdig forskel. Du kan i øvrigt læse vores store anmeldelse af iPhone Xs Max.

Se også: Nyheder om iPhone Xs

kilde

Seneste nyt i sagen

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. Allerede d. 19/9/2018 gik redaktionen videre med historien; iPhone Xs og Xs Max sætter konkurrenterne på plads i benchmark-test – Den næste artikel om emnet finder du her. Læs også seneste nyt om emnet her..