Første indtryk og test af iPhone 11 Pro Max

Vi har haft iPhone 11 Pro Max i et par dage nu og her er vores første indtryk og test af den nye store iPhone 11 Pro Max.

Første indtryk og test af iPhone 11 Pro Max

Så fik vi fingre i iPhone 11 Pro Max, den 6,5 tommer store mobil fra Apple, der netop er kommet til salg. Første indtryk og test af iPhone 11 Pro Max.

 

Første indtryk og test af iPhone 11 Pro Max

 

Skærm og design

Da Apple kom med deres første Max-version, var jeg solgt – i hvert fald var det den bedste iPhone-oplevelse, jeg havde fået til dato. Den store skærm gør en forskel for mange af de ting, man brugersin mobil til og udover størrelsen var skærmen også rigtig skarp og flot.

Skærmen er stadig 6,5 tommer stor og selve telefonen er fysisk stor, men det har jeg valgt at leve med – hellere en fysisk lidt stor mobil, der så giver en bedre oplevelse på de fleste fronter takket være skærmen.

Der er ikke så meget nyt under solen, når vi taler skærm sammenlignet med forgængeren – udover at det er lettere at se, hvad skærmen viser, i direkte sollys. Den har nemlig lysstyrke op til 1.200 nits, hvor forgængeren lå på omkring 750 nits. Det er en markant forskel.

Designet ser ellers identisk ud med Xs Max fra sidste år, bortset fra kameramodulet på bagsiden. Flere var positivt stemte over for designet på kameramodulet – i hvert fald i forhold til de billeder og rygter, der gik forud for lanceringen, men lige ved første øjekast synes jeg ikke, det ser for pænt ud. Selve rammen om kameramodulet stikker ud fra selve telefonen og de tre kameraer stikker så igen ud fra selve rammen. Når telefonen ligger med skærmen op, hopper og danser telefonen, når man trykker på skærmens venstre side.

iPhone 11 pro max kamera design test

Se også: Bedste iPhone til prisen

 

Styresystem

iPhone 11 Pro Max har den nye iOS 13 og A13 Bionic processor og den nye processor er naturligvis ekstremt kraftfuld – den mest kraftfulde processor i en mobil. At de fleste så ikke bruger deres mobil, så den kan udnytte denne power, er en anden snak.

Hurtig er brugerfladen i hvert fald og apps og funktioner som kamera starter lynhurtigt op. Face ID skulle være blevet forbedret og den virker faktisk forbedret. Man kan låse op fra lidt mere skæve vinkler og det går rigtig hurtigt – også når det er helt mørkt virker Face ID rigtig fint. Jeg savner ikke Touch ID, som nogle ellers vender tilbage omkring igen og igen som noget, de er ærgerlige over forsvandt.

Jeg er lidt ærgerlig over, at der ikke er fingeraftryksscanner under skærmen – mest fordi jeg er nysgerrig efter at se, om Apple kunne diske op med en bedre løsning end den, de fleste Android-telefoner tilbyder. I praksis savner jeg den dog ikke – Face ID er gør det rigtig godt i det daglige.

Se også: Guide til de bedste iPhones

 

Batteritid

iPhone-brugere er noget delte, når det gælder batteritid. Nogen synes, at den er for ringe, mens andre er tilfredse. Grundlæggende set har jeg hældt til, at den har været for dårlig i tidligere modeller – det var svært at få den til at række til en hel dag. Det ser ud til at være anderledes med iPhone 11 Pro Max. Batterikapaciteten er cirka 25 procent kraftigere og det vil kunne mærkes.

Nu skal man anstrenge sig for at få den til at løbe tør for batteri, inden sengetid, lyder meldingen over hele linjen blandt anmeldere. Jeg har ikke haft mulighed for rigtig at teste det endnu, men det er meget positivt, at batterikapaciteten er øget så markant.

Det er også positivt, at der følger en 18W oplader med i æsken. Der er langt op til 40W og 45W, som nogle Android-mobiler kommer med, men det bør højst tage et par timer at lade den op fra 0 til 100 procent med den medfølgende oplader. Før tog det for eksempel over 3 timer at lade iPhone Xs op med den medfølgende oplader – den har batterikapacitet på 2.658 mAH, hvor iPhone 11 Pro Max har batterikapacitet på 3.969 mAh.

Vores første test vidser, at man næsten kan runde 50 procent batteri på 30 minuttes opladning, men de sidste 50 procent tager cirka 1 time og 20 minutter. Så i alt omkring en time og 50 minutter tager det at lade iPhone 11 Pro Max op fra 0 til 100 procent.

 

Kamera

Kameraet med tre optikker ser også uhyre lovende ud. De første billeder, vi har taget, leverer billeder af meget høj kvalitet og særligt ultra vidvinkel-delen ser fremragende ud. Det er lidt ærgerligt, at man ikke selv kan bestemme, hvornår man vil bruge natindstilling – den beslutning tager Apple for en. Man kan dermed heller ikke vælge fra, hvis man ikke ønsker at bruge den.

Brugerfladen er stadig noget begrænset med hensyn til selv at sætte kameraindstillingerne, men generelt tager iPhone 11 Pro Max virkelig flotte billeder.

iphone 11 pro max nat
Taget meget tidlig morgen, hvor det er mørkt. Der er fine detaljer og nuancer på billedet.
iphone 11 pro max landskab
Landskabsbillede taget om morgenen, hvor solen er på vej op. Gode farver og kontraster samt fin skarphed.

 

iphone 11 pro max makro
Taget med Portræt-indstillingen. Baggrunden sløres fint og farver er helt spot on.

Se også: Find bedste pris på iPhone 11

 

Test af iPhone 11 Pro Max

Vi er klar med stor og endelig test af iPhone 11 Pro Max om et par dage. Den koster fra 9.799 kroner, hvilket er en høj pris for en mobil – det bliver interessant at se, om prisen efterhånden kan retfærdiggøres med de trods alt gode forbedringer, der er kommet.

Se også: Nyheder om iPhone 11

Emnet følges op

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 23/9/2019 blev historien fulgt op med nyheden om Apple: Taptisk motor i iPhone 11 er lavet af genbrugsmateriale – Læs den her. Tjek også seneste nyt om emnet her..