Forskere: Apple Siri er imbecil i sværere grad
Det er smart nok med en digital assistent i ens mobil, der kan hjælpe en i dagligdagen. Alle de store mobilproducenter arbejder med en eller anden form for artificial intelligence (AI), altså kunstig intelligens, men man skal nok ikke sætte alle ens penge på, at de kan hjælpe med alt.
Se også: Bedste tilbud på smartphones
Digitale assistenter er imbecile
En gruppe kinesiske forskere har undersøgt, hvor smarte de forskellige digitale assistenter egentlig er i henhold til menneskelig intelligenskvotient (IQ). Konklusionen er kort, at et gennemsnitligt barn på seks år har en højere IQ end samtlige digitale assistenter.
Et 6-årigt barn har i snit en IQ på 55,5 point. Til sammenligning har Google Assistant en IQ på 47,28 (imbecilitet i lettere grad) og Siri har en IQ på 23,94. Microsofts Bing har en IQ på 31,98, mens den kinesiske søgemaskine har Baidu har en IQ på 32,92 points ( begge også imbecile i sværere grad).
Se også: Stemmestyring er fremtiden
Google Assistant og Micorsoft Bing er smartere – men ikke meget
Både Googles og Microsofts AI-tjenester er dog blevet klogere med årene. Tilbage i 2014 havde Googles en score på 26,5 og Microsofts havde en score på 13,5. Hverken Baidu eller Siri blev testet i 2014.
Ærgerligt nok er Amazon Alexa ikke nævnt i rapporten.
Du kan læse mere fra rapporten her.
Se også: Nyheder om stemmeassistenter