Grundmodellen af iPhone 12 kan få triple kamera
For et par år siden kom iPhone XR, der kun havde en enkelt kameralinse. Det prøvede den – ganske godt faktisk – at råde bod på det ved hjælp af software. Året efter kom iPhone 11-serien, hvor Pro og Pro Max-modellerne blev opgraderet til triple kamera. Grundmodellen måtte nøjes med dual kamera.
Nye tider for den billigste iPhone 12
Det kan ændre sig, når det bliver tid til iPhone 12-modellerne. Pigtou har delt animerede billeder af telefonerne på YouTube. De er baseret på CAD-tegninger.
Her kan vi se, at grundmodellen af iPhone 12 på samme måde kan blive opgraderet fra dual kameraet i iPhone 11 til triple kamera i iPhone 12. Det betyder ikke, at Pro og Pro Max-modellerne nødvendigvis får quad kameraer i stedet for triple kameraer, men det betyder, at grundmodellen kommer op på niveau med sine søskende.
Se også: Find priser på iPhones
Billige iPhones plejer at være en succes
De seneste år har Apple hvert år lanceret en blanding af modeller med OLED og LCD-skærme. Grundmodellen har traditionelt haft en LCD-skærm og desuden måttet tage til takke med mindre imponerede specifikationer for at kunne holde prisen nede. Det er mest gået ud over kameraet, men det ser altså ud til at blive anderledes nu.
Apple har haft ret god succes med iPhone XR og iPhone 11, så med mindre prisen på grundmodellen i iPhone 12-serien ryger voldsomt i vejret, bliver formentlig også den populær.
Se også: Nyheder om iPhone
Emnet er ikke færdigdebatteret
Der er sket en del siden vi bragte artiklen. Steen Jørgensen gik videre med historien. Allerede d. 13/5/2020 fulgte vi historien op med en vinkel på iPhone 12 kan få 120 Hz-skærm, bedre Face ID og triple kamera – Den finder du her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..