Læger advarer mod iPhone 6 med Healthkit

Læger advarer nu mod at brugerne har for stor tillid til Apples sundhedstiltag med iPhone 6 og Healthkit.

Læger advarer mod iPhone 6 med Healthkit

Når iPhone 6 bliver lanceret om et par uger, så kommer den også med iOS 8 og den nye sundheds-tjeneste Healthkit.

Den giver mulighed for kommunikation mellem sundheds- og motions-apps. Med brugerens tilladelse kan hver enkelt app udnytte specifikke oplysninger fra andre apps, så man kan holde øje med sin personlige sundhed og motion på en mere effektiv og integreret måde. En blodtryks-app kan f.eks. dele dens data med en læge-app.

Hele området for mobil helse og sundhed spås at blive gigantisk milliardbusiness inden for få år og kan Apple sætte sig på en stor del af det marked, så kan HealthKit blive et stort forretningsområde for Apple.

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede over Healthkit og Apples mange tiltag, der kredser om sundhed. For eksempel rygtes det, at Apple også kommer med et iWatch med op til 10 sensorer, der kan måle alt muligt på og i din krop.

Billig iPhone? Se prisguide.

Problemet er bare, advarer læger nu, at der bestemt ingen garanti er for, at Apple kan levere sundhedsprodukter, som er præcise nok, men som brugerne måske vil stole for meget på alligevel.

healthkit

Dr. Dushan Gunasekera, læge i London, siger til forbes.com, at det vil være en hjælp for lægerne at have adgang til denne type data hos patienterne, men da lægerne ikke kan vide, hvor præcis denne data er med det udstyr, som Apple stiller til rådighederne, så kan de reelt ikke bruge det til noget.

Gunasekera advarer også mod, at patienterne vil stole for meget på de data, som Apples udstyr kan levere og at det kan mislede og gøre patienterne paranoide.