Hvilken iPhone-funktion lokker køberne til?

Der er kommet et par markante forbedringer til særligt iPhone 11 Pro og Pro Max, men hvilke sætter køberne mest pris på? Se svar fra rundespørge.

Hvilken iPhone-funktion lokker køberne til?

Nu kan stå med en helt ny iPhone 11 i hænderne, men hvilken skal man vælge? Det er spørgsmålet. Der er nogle funktioner, der skiller sig ud i mængden. Det er dog ikke altid til at vide hvilke af dem, brugerne værdsætter mest, og derfor har PCMag gennemført en undersøgelse, der skal vise netop det.

 

 

Forbedret batteritid den vigtigste nyhed på iPhone 11 Pro og Pro Max

Øverst på listen finder vi batteritid, hvilket ikke er en stor overraskelse med tanke på, hvor meget vi bruger vores telefon i løbet af dagen. 39 procent ser det som det vigtigste, når de skal vælge ny telefon. Her har iPhone 11 en times længere batteritid end forgængeren iPhone XR, mens iPhone 11 Pro har fire timer længere batteritid end iPhone XS, og iPhone 11 Pro Max har fem timer længere batteritid end iPhone XS Max.

Forbedringen på iPhone 11 bliver svær at mærke forskel på, mens der med de to nye modeller er tale om markante forbedringer på batteritiden. Vi forstår godt, at det er eb meget værdsat opgradering blandt brugerne.

Se også: Funktioner på iPhone 11 Pro Max

 

Forbedret kamera også vigtigt for mange

En af de største forbedringer i årets iPhones handler om kameraerne. iPhone 11 har to kameraer på bagsiden, begge på 12 megapixel med vidvinkel og ultravidvinkel, samt et selfiekamera på 12 megapixel. De to større modeller har triple kamera med 12 megapixel i hver sensor – en primær vidvinkel, en ultravidvinkel og en form for telelinse med 2x optisk zoom samt 10x digital zoom.

Selfiekameraet er også her på 12 megapixel. Telefonerne har også Night Mode, der giver bedre billeder i mørke omgivelser. 27 procent af de adspurgte i PCMags undersøgelse finder kamerafunktionerne tiltalende.

13 procent synes godt om den 18W strømadapter, Apple har med i æsken til iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.

Se også: Første indtryk og test af iPhone 11

 

Farver mindre vigtige – og manglende 5G har ingen betydning

Er man til lidt gladere farver end blot sort og hvid, er det iPhone 11, man skal gå efter. Hele seks farver kan den fås i – lilla, gul, grøn, rød og de traditionelle sort og hvid. Pro-versionerne har også fået lidt ekstra kolorit og kan fås i midnatsgrøn samt de sædvanlige guld, sort og grå. 9 procent af PCMags deltagere er glade for farverne.

Noget, vi ikke finder i iPhone 11-modellerne, er 5G. Apple har bevidst valgt ikke at have understøttelse af 5G med i årets modeller, og det lader ikke til at gøre køberne noget. 73 procent har svaret, at de ikke vil overveje at skifte til en Android-telefon, selv hvis Apple ”ikke integrerer 5G-understøttelse snart.”

Der er desværre ingen rundespørge på prisen på iPhone 11 Pro Max og de andre iPhones – det kunne ellers være interessant at vide, om folk stadig er villige til at betale dyrt for en iPhone.

Se også: Nyheder om iPhone 11

Flere nyheder i sagen

Næste interessante historie om sagen kom frem. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. Allerede d. 20/9/2019 kørte vi en opfølgning med artiklen om iPhone 11 – første indtryk – Du kan læse det videre forløb her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..