Hvilken iPhone skal man købe? Bedste iPhone til prisen
Grundlæggende er jeg af den holdning, at man ikke bør købe iPhone. Ikke fordi iPhone er en dårlig mobil, den er bare for dyr i forhold til kvaliteten sammenlignet med mange andre telefoner med Androd.
Man kommer dog ikke uden om, at iPhone stadig er umådelig populær med en markedsandel omkring de 40 procent i Danmark. Lige som der kan være stor forskel på pris og kvalitet iPhone og Android imellem, så er der det også mellem de mange forskellige iPhones, der er på markedet. Det skyldes særligt, at når der kommer en ny iPhone, så falder de ældre modeller med 7-800 kroner i pris og ind i mellem endnu mere.
Samtidig får de nyeste iPhones ofte kun minimale forbedringer i forhold til de tidligere generationer. De nyeste modeller er naturligvis bedre end de ældre generationer, når man kigger på funktioner, men til prisen er de ældre versioner som regel langt bedre køb. Så hvilken iPhone skal man købe? Vi guider her til de 5 bedste iPhone køb lige nu.
Se også: Sammenlign priser på de bedste iPhones
Hvilken iPhone skal man købe? De bedste til prisen
#1 iPhone 8
Samlet score: 54/100
iPhone 8 er på mange måder en gennemsnitlig mobil i dag med fornuftig skærm på 4,7 tommer med HD-opløsning og med 16:9 format. Designet er traditionelt og den er vandtæt med IP67-certificering. Kameraet er fint for de fleste og brugerfladen er hurtig. Antennekvaliteten og batteritiden er dårlig. Den er opdateret til iOS 13 og ventes at kunne køre iOS 15 som minimum.
Pris: Fra cirka 4.200 kroner uden abonnement. Sammenlign priser på iPhone 8
#2 iPhone 8 Plus
Samlet score: 63/100
iPhone 8 Plus er en betydeligt bedre variant af iPhone 8 Plus takket være den større skærm på 5,5 tommer med fuld HD-opløsning. Designet er ikke moderne med 16:9 format og forholdsvis meget kant rundt om skærmen – der er tale om en ret stor mobil. Den er også vandtæt med IP67-certificering. Dual kameraet på bagsiden er ganske fint og brugerfladen er hurtig. Også 8 Plus døjer med svag antennekvalitet og batteritid. iPhone 8 Plus kører i dag med iOS 13 og vil kunne opgraderes til i hvert fald iOS 15.
Pris: Fra cirka 5.000 kroner inkl. abonnement i seks måneder. Sammenlign priser på iPhone 8 Plus
#3 iPhone Xr
Samlet score: 66/100
iPhone Xr er yderligere et trin op i kvalitet, men også i pris. Skærmen er 6,1 tommer stor i 19,5:9 format, hvilket giver den et mere moderne look. Trods større skærm er den både kortere og smallere end iPhone 8 Plus. Den er også vandtæt med IP67-certificering. Der sidder ét kamera på bagsiden, der fungerer godt og giver nogle af de samme muligheder som telefoner med to kameraer takket være kamera-softwaren. Endnu gang må vi desværre sætte et stort fedt minus ud for antennekvalitet og batteritid – begge dele er ganske enkelt for dårlige på iPhone Xr. iPhone Xr har iOS 13 og vil kunne opgraderes til i hvert fald iOS 16.
Pris: Fra cirka 5.300 kroner inkl. abonnement i seks måneder. Sammenlign priser på iPhone Xr
#4 iPhone Xs
Samlet score: 69/100
iPhone Xs er en velbygget og handy mobil med ramme i rustfrit stål og en skærm på 5,8 tommer i 19,5:9 format med moderne design. Skærmen er skarp og flot og telefonen er vandtæt. Der sidder to 12 megapixel-kameraer på bagsiden, der tager rigtig fine billeder. Brugerfladen er hurtig og kraftfuld. Som alle andre iPhones døjer den med elendig antennekvalitet og dårlig batteritid. iPhone Xs kan mindst opdateres til iOS 16.
Pris: Fra cirka 5.600 kroner inkl. abonnement i seks måneder. Sammenlign priser på iPhone Xs
#5 iPhone 11
Samlet score: 72/100
iPhone 11 er den billigste af de tre nyeste iPhone 11’ere, men den er ikke så meget dårligere end hverken 11 Pro eller 11 Pro Max, selvom den er 3.-4.000 kroner billigere. Designet er udmærket med 19,5:9 skærmformat og skærmen er 6,1 tommer stor. Der sidder to 12 megapixel-kameraer på bagsiden og de leverer fin billedkvalitet. Telefonen har den nyeste A13 Bionic processor, der garanterer en hurtig brugerfladen. Batteritiden er under middel og antennekvaliteten dårlig. iPhone 11 kan mindst opdateres til iOS 17.
Pris: Fra cirka 6.800 kroner med abonnement i seks måneder. Sammenlign priser på iPhone 11
Hvad med iPhone 6, 6S og 7?
Både iPhone 6, 6 Plus, 6S, 6S Plus, 7 og 7 Plus er i forhold til pris og kvalitet bedre køb end de andre på listen herover, men de er så gamle, at de udgør en sikkerhedsrisiko – enten kan de ikke længere opdateres med nye versioner af iOS eller kun vil kunne gøre det i kort tid endnu. Uden nye iOS-opdateringer vil disse iPhone ikke få nye sikkerhedsfunktioner.
De bedste iPhones til prisen, marts 2020
Guiden til de iPhones man bør købe, hvis man går op i pris og kvalitet, er fra marts 2020. Priserne er fundet på pricepusher.dk og teleprisguide.dk.
Se også: Prissammenligninger på iPhones
Seneste tilføjelse til historien
Historien var ikke død. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 10/3/2020 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel omkring iPhone 12 – status på rygter og specifikationer – Artiklen kan du læse her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om iPhone..