Hvor god er Apples A14-chip til iPhone 12?
Apples iPhone 12-telefoner forventes at komme med den nye A14-chip. Det forventes naturligvis også, at der kommer en hel del opgraderinger og forbedringer i forhold til den tidligere generation, men hvor meget bedre den bliver, er spørgsmålet.
A14 bliver kraftigt forbedret
Det ser ud til, at der bliver tale om ret kraftige forbedringer. I hvert fald hvis man skal tro TSMC, der for nylig offentliggjorde en række detaljer om deres produktionsproces for 5nm-chips, netop den proces det forventes, at A14 er baseret på.
Det er ikke sikkert, at tallene stemmer helt, men det giver et overordnet billede af, hvad vi kan forvente.
Når det kommer til ren kraft, bliver A14 tilsyneladende 30 procent mere effektiv end A13, der er bygget på 7nm-processen. Den kan også give 15 procent mere kraft, men det er som nævnt ikke sikkert, at A14 kommer op i de tal, eller om den havner et sted midt imellem.
Se også: Priser på iPhone
Mere strømeffektiv
Det interessante ligger i strømeffektiviteten, især med tanke på rygterne om, at iPhone 12-telefonerne får ret små batterier. Ved at forbedre strømeffektiviteten kan man undgå nogle af de ulemper, iPhone 12s mindre batteri kan give.
Hvordan det hele end bliver, må vi vente på, at iPhone 12-telefonerne kommer på markedet for at kunne afgøre, hvor god en chip A14 er.
Se også: Nyheder om iPhone 12