Hvor hurtig kan iPhone 8 Plus lade op?

Hvor hurtig kan man lade iPhone 8 Plus op med den medfølgende oplader? Se her, hvor lang tid man skal bruge på at lade 8 Plus op.

Hvor hurtig kan iPhone 8 Plus lade op?

Hvor lang tid skal iPhone 8 Plus bruge på at lade op fra 0-100 procent og hvor meget batteri kan man tage med sig efter 30 minutters opladning? Se vores test og guide til opladning af iPhone 8 Plus.

 

iPhone 8 Plus har et batteri på  2.691 mAh, hvilket er svagere end på iPhone 7 Plus, der har batteri på 2.940 mAh. 7 Plus var ekstremt lang tid om at lade op, hele 3 timer og 35 minutter skulle den bruge på at lade op, mere end dobbelt så lang tid som Samsung Galaxy S8, der har kraftigere batteri.

Frygter langsom opladning

Og taget i betragtning, hvor lang tid iPhone 8 med batteri på 1.821 mAh er om at lade op med den medfølgende oplader – 2 timer og 43 minutter – så var det med bange anelser og masser af tålmodighed i posen, at vi tog hul på testen af iPhone 8 Plus for at se, hvor lang tid den skulle bruge på at lade op fra 0-100 procent. iPhone 8 var 30 minutter længere om at lade fuldt op trods et svagere batteri end iPhone 7, så skulle vi virkelig ud i 4 timer for at lade iPhone 8 Plus helt op?

7 Plus skulle nemlig bruge 3 timer og 35 minutter på at lade op fra 0-100 procent. Fire timer på at lade fuldt op ville være en katastrofe.

Se også: Telefoner med lynopladning

 

Opladning af iPhone 8 Plus – sådan testede vi

Vi tømte iPhone 8 Plus helt for batteri og satte den så til at lade op med wifi og data koblet fra. Vi noterede så løbende, hvor mange procent telefonen var ladet op efter 10, 15, 30 og 60 minutter og endelig holdt vi så øje med, hvor lang tid den skulle bruge på at lade 100 procent op.

iPhone 8 Plus:

  • 10 minutter: 7 procent
  • 15 minutter: 10 procent
  • 30 minutter: 20 procent
  • 1 time: 40 procent
  • 3 timer 19 minutter: Fuldt ladet op

Til sammenlign kan du herunder se, hvor hurtig iPhone 7 Plus med batteri på 2.940 mAH kunne lades op:

  • 10 minutter: 6 procent
  • 15 minutter: 9 procent
  • 30 minutter: 18 procent
  • 1 time: 36 procent
  • 3 timer 35 minutter: fuldt ladet op

Se også: Sammenlign priser på telefoner med lang batteritid

Samsung S8 langt hurtigere til at lade op

iPhone 8 Plus lades generelt lidt hurtigere op end iPhone 7 Plus og når de 100 procent 16 minutter hurtigere end iPhone 7 Plus.  Det er naturligvis godt, at det går lidt hurtigere, men det er stadig ekstremt langsomt sammenlignet med Samsung Galaxy S8, der kan lades op fra 0-100 procent på 1 time og 17 minutter – den har batteri på 3.000 mAh.

Samsung Galaxy S8 har lynopladning og lynoplader, der følger med i boksen. iPhone 8 Plus understøtter også lynopladning, men den medfølgende oplader understøtter ikke quick charge, som lynopladning også kaldes. Ønsker man muligheden for quick charge af sin iPhone 8 Plus, skal man selv investere ekstra 500 kroner oven i de minimum 7.000 kroner, som iPhone 8 Plus koster i Danmark.
Se også: Nyheder om iPhone 8 Plus

Mere om sagen

Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 2/10/2017 kørte vi en vinkel på Anmeldelse af iPhone 8 – flere grunde til den er middelmådig trods høj pris – Forstættelsen i sagen kan læses her. Se også seneste nyt om temaet her..