Hvor store batterier har iPhone 15 og 15 Pro?
Apple er og har altid været kendt for ikke at offentliggøre den reelle kapacitet for sine batterier i specifikationsoversigterne.
Hvis man er interesseret i de præcise tal, er man for det meste nødt til at vente, indtil folk får telefonerne i hænderne og begynder at pille dem fra hinanden.
Eller som det er i dette tilfælde, vente på at kinesiske embedsmænd certificerer de nye modeller til at kunne sælges i Kina.
Se også: Priser på iPhone 15
Lidt kraftigere batterier i iPhone 15 serien
Det er netop sådan en certificering, der er dukket op, og der afsløres det, at alle fire iPhone 15-modeller har lidt større batterier end sine forgængere.
iPhone 15 har nu et batteri på 3.349 mAh i stedet for 3.279 mAh i iPhone 14, iPhone 15 Plus har et batteri på 4.383 mAh i stedet for iPone 14 Plus’ 4.325 mAh.
iPhone 15 Pro har et batteri med en kapacitet på 3.274 mAh i sstedet for 3200 mAh i iPhone 14 Pro, og endelig iPhone 15 Pro Max, der har et batteri på 4.422 mAh i stedet for det batteri på 4.323 mAh, der sidder i iPhone 14 Pro Max.
Se også: De bedste tilbud på brugte iPhones
Bedre batteritid i iPhone skyldes ikke kraftigere batterier
Som alle kan se, er der ikke tale om store forskelle, så hvis der kommer nogen mærkbare forbedringer af batteritiden, skyldes det nok snarere mere effektive chips og skærme og ikke disse minimalt større batterier.
Grundlæggende skal du dog ikke forvente at kunne opleve forskel på batteritiden, hvis du kommer fra iPhone 14.
Se også: Test af iPhone 15 Pro