Hvordan sælger den iPhone X (10) egentlig?

Sælger iPhone X dårligere end forventet eller helt som forventet? Meningerne er meget delte, i følge flere analytikere.

Hvordan sælger den iPhone X (10) egentlig?

Rygterne går frem og tilbage – sælger iPhone X (10) i det antal, man forventede inden lanceringen, eller står ikke helt så godt til, som Apple kunne tænke sig? Forventninger har været store trods det høje prisskilt, men der er også dem, der mener, at Apple har presset æblet en tand for meget med det høje prisskilt og at mange derfor vender sig mod de billigere iPhones.

 

 

10 millioner færre solgte iPhone X (10) end forventet

En af dem, der har meldt ud, at iPhone X ikke har haft den succes, man forventede, er analytiker Zhang Bin fra Sinolink Securities Co. Han har sagt, at Apple i dette sidste kvartal af 2017 vil komme til at sælge 35 millioner enheder, hvilket er omkring 10 millioner færre enheder, end visse andre analytikere har spået.

En anden historie kommer fra taiwanske Economic Daily News, der skriver, at Apple har skåret ned på ordrene fra deres komponentleverandører. Det skulle skyldes dårligere salg af netop iPhone X. Disse nyheder gjorde, at Apples aktier faldt flere procent.

Se også: Priser på iPhone X uden abonnement

 

 

Andre mener det er iPhone 8 der sælger dårligt

Når alt kommer til alt, er det kun Apple, der kender sandheden om iPhone X-salget. Historisk set har analytikerne tidligere ramt totalt ved siden af, når de har forsøgt at forudse iPhone-salg. Og der er da også analytikere, der mener, det går helt fint for Apple. En af dem er Jun Zhang fra Rosenbaltt Securities, der mener, at det er en voldsom overdrivelse at sige, at iPhone X sælger dårligt. Zhangs bud på reduceringen af komponentordrerne er, at det drejer sig om komponenter til iPhone 8, ikke iPhone X.

Han skriver direkte i sin rapport, at der formentlig er tale om netop komponenter til iPhone 8, og at der så vidt han kan se ikke er tale om formindskede ordrer på de komponenter, der er specifikke for iPhone X som 3D-sensorer eller Oled-skærme.

Se også: Anmeldelse af iPhone X

iPhone X sælger godt i Kina

Han mener også, at iPhone X vil blive ved med at sælge i stabil takt, og at telefonen især klarer sig særdeles godt i Kina, der er et marked, Apple har haft det lidt sværere med at komme ind på. Den mest populære varianter af telefonerne lader til at være modellen med 256 GB hukommelse, og ikke den billigste variant med 64 GB hukommelse.

Nu kommer Apple snart med regnskaberne for dette sidste kvartal af 2017, og så får vi et mere klart billede af, hvordan det i virkeligheden hænger sammen.

Se også: Nyheder om iPhone X

Seneste nyt

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. katrine fastholdt sit fokus på emnet. 27/12/2017 pustede redaktionen nyt liv til historien med en ny vinkel på Kameramobil med bedste OIS – Galaxy Note 8 udraderer totalt iPhone X, Mate 10 Pro og Pixel 2 – Du kan læse det videre forløb her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..