iPhone 12 får ikke 120 Hz ProMotion-skærm
Der har været spekuleret frem og tilbage om, hvorvidt iPhone 12 skulle få en 120 Hz ProMotion-skærm. Den vi kender fra iPad Pro. Det ser desværre ikke ud til at blive sådan, hvis det var det, man gik og krydsede fingrene for.
iPhone 12 får ikke 120 Hz skærm
I hvert fald ikke, hvis vi skal tro leakster Jon Prosser. Han påstår, at 120 Hz-skærmen ikke klarede sig hele vejen frem til det færdige produkt, der er klar til masseproduktion. Det kan umiddelbart lyde lidt underligt med tanke på, at vi for nylig har set screenshots, der indikerede, at funktionen helt sikkert var på vej.
Der kan være flere årsager. Dels kan Apple have testet flere prototyper med og uden 120 Hz-skærmen og måske lagt funktioner ind i iOS 14, så funktionen kan justeres siden. I og med, at iOS 14 ikke er lanceret endnu, er det også muligt, at indstillingsmenuen til 120 Hz-skærmen forsvinder i den endelige version.
Se også: Billig iPhone 12
Hvad er årsagen?
Det er ikke ualmindeligt, at man tester funktioner i beta-versioner af softwaren, men at de funktioner ikke kommer med i den endelige udgave, der siden bliver lanceret.
Det er ikke til at vide, hvad der har fået Apple til at skippe 120 Hz-skærmen, men lige nu tyder det altså på, at den ikke kommer med i denne omgang. Der er flere der undrer sig over, hvordan kinesiske mobilproducenter kan sende telefoner ud på markedet, der koster 1/3 af en iPhone, og som har 120 Hz skærm. Apple er trods alt en virksomhed til en værdi af over 2.000 milliarder dollars og dermed verdens mest værdifulde virksomhed nogensinde.
Måske får vi en hurtigere skærm i næste års iPhones. iPhone 12 bliver muligvis lanceret i aften til Apples event og her bliver vi klogere på, om den får 120 Hz skærm. Det krydser vi selvfølgelig fingre for, at den gør. Du kan følge lanceringen her til aften fra klokken 19 på mobil.nu.
Se også: Nyheder om iPhone 12