iPhone 13 byder på reelle skærmopdateringer

Nye rygter indikerer, at iPhone 13 kan låne funktioner fra Androids toptelefoner: Skærm med højere refresh rate og always on-funktion.

iPhone 13 byder på reelle skærmopdateringer

iPhone 12 fik ikke den opdatering af refesh raten på skærmen, som man kunne have ønsket sig. Venter man med at opdatere sin iPhone til iPhone 13 kommer, kan der være godt nyt.

Always on og højere refresh rate på iPhone 13?

Ifølge et rygte fra den koreanske techside The Elec har Apple bestilt et stort antal skærme fra både Samsung Display og LG Display, hvor LG producerer LTPO-skærme med always-on funktion og højere refresh rates.

To af næste års iPhone-modeller siges at få low-temperature polycrystalline oxide, eller LTPO, skærme, og det bliver formentlig de to Pro-modeller. Derudover forventes næste generation af iPhones at blive mere strømeffektive, men det er ikke sikkert, Apple er villige til at ofre batteritid for at få always-on-funktionen.

Hurtigere refresh rate af skærmene er blot en af de funktioner, der efter sigende skal komme i næste generation af iPhone. Det siges også, at Touch ID kan komme tilbage i visse af modellerne, enten i on/off-knappen eller under skærmen. Vi kan også forvente en ny processor fra Apple selv og en omgang opgraderinger af kameraet.

Se også: Hvor billig er iPhone SE?

Samsung får kæmpe skærmordre fra Apple

Ud af det samlede antal bestilte skærme, skal Samsung Display stå for 140 millioner styk. En kilde har fortalt The Elec, at LG regner med at kunne levere OLED-skærme til 40 millioner iPhones, hvilket er dobbelt så mange som sidste år.

Den kinesiske producent, BOE Display regner også med at levere 20 millioner skærme til Apple. The Elec har dog ingen kilde fra BOE Display til at bakke op om det, og antallet er dobbelt så stort som det, techsidens kilder fra Samsung og LG spår.

BOE forsøger at blive en af Apples leverandører, selvom de to gange er blevet fravalgt efter anmeldelser af deres produkter. Som det ser ud nu, kan BOE ikke producere LPTO-skærme i samme kvalitet som deres konkurrenter fra Sydkorea.

Se også: Nyheder om iPhone 13

Mere om tematikken

Næste interessante historie om sagen kom frem. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 16/12/2020 blev sagen bragt videre med en ny vinkel på Kuo: iPhone 13 kommer som normalt – om alt går vel – Læs den her. Se de seneste nyhede om temaet her.