iPhone 14 får 48 megapixelkamera og 8K-video
I dag kan man få selv helt billige Android-telefoner med 48 megapixel og det har man faktisk kunnet få i mange år. Apple har valgt en anden tilgang. Selv deres dyreste topmodel, iPhone 12 Pro Max har kun 12 megapixel.
Nu lyder rygte dog, at Apple vil sætte et 48 megapixel kamera ind i iPhone 14, der skal komme i 2022. Kameraet får også mulighed for at kunne optage i 8K. Den del handler mest om at kunne udnytte AR-mulighederne, som Apple menes at ville satse meget på i fremtiden.
iPhone 14 med 48 megapixelkamera: Samler flere pixels i én pixel
Det er som sædvanlig analytiker Ming-Chi Kuo, der må stå til mål for rygtet. Han rammer ikke altid plet, men han siges i hvert fald at have adgang til vigtig information tæt på Apple. Apple har hidtil bevist, at 12 megapixel er rigeligt i en mobil til at tage meget flotte billeder med. Det handler nemlig ikke kun om antallet af megapixel, men også i høj grad om alle de andre kamerateknikker og kamerasoftwaren.
Kuo understreger dog, at det nye kamerasetup i iPhone 14 vil løfte mobilkamerafotografi til nye højder, da kamerateknikken i telefonen vil øge pixelstørrelsen betragteligt og dermed forbedre mulighederne for at tage bedre billeder. Det vil ske ved at samle flere pixels i én pixel, så kaldt pixel binning, på samme måde som man ser det hos andre mobilproducenter. På den måde kommer der mere lys ind i billedet, hvilket giver bedre detaljer.
Se også: Find bedste priser på iPhone 11
Ekspert: Pixel binning til give bedre billeder
“Når det kommer til antallet af megapixel, så er det ikke altgørende for mobiltelefonens generelle kamerakvalitet, tværtimod. Men med det sagt, så kan man med den rigtige teknologi, såsom pixel binning, få mere detaljerede billeder med flere megapixel, uden at gå på kompromis med lysindtaget og sensorens dynamiske rækkevidde. Det er noget, vi ser Android-telefoner benytte i stor stil og noget som Apple med en større sensor helt sikkert også vil gøre brug af. Med pixel binning og en 48 megapixel sensor i iPhone 14 deles opløsningen i fire og vi lander på de typiske 12 megapixel for en iPhone. Pixel Binning er en ekstremt effektiv måde at få skarpere og mere detaljerede billeder, uden at gå på kompromis med lyset og billedernes filstørrelse”, forklarer techekspert Daniel Søgaard Hald fra mobilsiden.dk.
Han regner ikke med, at vi ser springet til 48 megapixel allerede i dette års iPhone 13. “I stedet kan vi regne med, at hele iPhone 13-serien bliver udstyret med den større sensor med 1.7µm-pixelstørrelse fra nuværende iPhone 12 Pro Max.”
Se også: Bedste kameratelefoner
Video i 8K skal løfte Apples satsning på AR og VR
Kuo mener også, at iPhone 14 Pro vil understøtte 8K videooptagelse. Det er heller ikke nyt set med Android-briller. Kuo mener dog, at 8K-kvaliteten primært skal bruges i forbindelse med AR og VR. Rygterne siger, at Apple kommer med et AR-headset i 2022, så det vil give god mening at understøtte det med den bedst mulige kvalitet.
“En større sensor vil også muliggøre optagelse af video i 8K-opløsning. Ligesom på et TV, så betyder højere opløsning en højere opløsning i AR og VR skarpere, klarere og mere detaljerede billeder. Jo skarpere et billede der leveres, desto mere virkelighedstro og anvendeligt er det. Specielt når det kommer til VR, er det nemmere at se pixels i lavere opløsninger, fordi øjnene er placeret meget tæt på skærmen. 4K opfattes lige nu som den bedste opløsning til VR, men først når 8K (7.680 x 4.320 pixel, red.) bliver en realitet slipper vi for at kunne se på pixels”, forklarer Daniel Søgaard Hald.
Se også: Nyheder om iPhone