iPhone 5c test – Sådan er den billigere iPhone
iPhone 5c er starten på noget nyt. Apple har nemlig tidligere brugt den foregående topmodel som det billigere alternativ, men i år er meget anderledes.
I butikken, hvor jeg købte iPhone 5c, var sælgeren, som jeg fik hjælp af, tydeligt glad. ”Jeg er så glad for, at du vil købe den her, næsten ingen vil have den”.
Der hersker da heller ingen tvivl om, at den store efterspørgsel er på den dyrere iPhone 5s og det specielt modellen i guldfarve. I den Apple Store, hvor jeg købte iPhone 5c, blev iPhone 5s jo også vist frem, men selv om personalet virkelig prøvede at få opmærksomheden flyttet over på den farveglade iPhone 5c, så lykkedes det ikke rigtig.
Med iPhone 5c leverer Apple i hvert fald noget nyt. Ser man på konkurrenterne, så har Apple altid lanceret en mobil om året, mens konkurrenterne spytter nye modeller ud – nogen mere end andre.
Det er første gang, at Apple har lanceret to telefoner på en gang. Det er også første gang, at de lancerer en i andre farver end sort og hvid, men man må sige at der er spræl på farverne på iPhone 5c.
Lad os se bort fra det faktum, at iPhone 5c har meget tilfælles med iPhone 5 og i stedet se på iPhone 5c som den nye iPhone den trods alt er. Og se på, hvad den sammen med det nye iOS 7 kan byde på.
Historien efterfølgende
Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 3/10/2013 fulgte vi op med artiklen; Vi tester: Sådan er kameraet i iPhone 5S og iPhone 5c – Artiklen kan læses her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..