iPhone 5c test – Sådan er den billigere iPhone
iPhone 5c – iOS 7
iOS 7 er koblet tæt sammen med hardwaren i iPhone 5c, så når jeg starter telefonen op første gang, så er baggrundsbilledet i telefonen samme farve som selve telefonen. Det er en lille ting, men giver klart et godt gennemtænkt indtryk.
iOS 7 har mulighed for at lære ens vaner at kende og det gælder ikke bare apps, du oftest bruger og aktiverer når du står op, man kan også få opdateret ens indhold i forvejen, så de er opdaterede allerede inden du åbner appene.
I Notifikationscenteret i iOS 7, som du får frem ved at trække ned fra skærmens top, får du også informationer om, hvor lang tid det tager at komme hjem fra det sted, du befinder dig lige nu eller hvor lang tid det tager at komme til steder, man ofte tager hen.
Systemet lærer altså hvor du bor, hvor du arbejder og hvor du ofte tager hen og kan så fortælle, hvor lang tid det tager at komme derhen.
Man kan også få oplyst, om der er mere trafik end vanligt, så man kan tage højde for det. Dette begrænser sig dog kun til biltrafik, så bruger du kollektiv trafik, så er den information selvfølgelig ikke så meget værd.
En af de helt store styrker med iPhone 5c er, lige som med de tidligere modeller, er Apples App Store. Takket være det omfattende app-udbud, så får iPhone 5c selvfølgelig en flyvende start. Konkurrenterne arbejder rigtig hårdt på at følge med og lykkedes langt hen af vejen, men det virker stadig som om, at udviklerne priooriterer iOS, når en ny app lanceres – specielt når det gælder spil.
Den absolut største nyhed i iPhone 5c er selvfølgelig de mange farver, den kommer i og så materialet. Apple kalder materialet polykarbonat, det er i bund og grund det samme som plastik. Materialet er også et, som Nokia blandt andet har bruger og bruger på sine Lumia-telefoner.
Lige netop farverne og materialet er det, der gør, at iPhone 5c skiller sig markant ud fra iPhone-mængden. En del af det nye udseende handler om nye covers til telefonen og det vældigt glinsende cover giver en fin kontrast til det gummiagtige cover, man kan købe til iPhpne 5c.
Jeg kan godt lidt denne anderledes iPhone 5c, men den har selvfølgelig ikke samme eksklusive sans for detaljerne som de dyrere iPhone-modeller i metal og glas. Plastik er fint og godt på mange måder, men et super eksklusivt udtryk giver det altså ikke.
Coveret er skåret ud i et stykke og bagsiden og tasterne på siden er i samme farver og materiale. Risikoen med plastik er, at telefonen både ligner og føles som et stykke legetøj, men det synes jeg, at Apple undgår. Plastik og skarpe farver til trods, så virker telefonen gedigen og godt lavet, som Apples produkter plejer at være.
Vi har ikke prøvet det endnu, men iPhone 5c virker til at være ret hårdfør, hvis du skulle tabe den på gulvet.
Skærmoverfladen ligger dog lidt hævet over kanten, men køber du et cover til den, så lægger det sig lidt over skærmen og beskytter.
iPhone 5c er udstyret med 4G og de passer til alle danske frekvenser, også til TDC, der ellers gik glip af 4G på iPhone 5, da dens 4G-frekvenser ikke understøtter TDC’ netværk. Men det gør iPhone 5c altså, så har du et 4G-abonnement og en operatør, der tilbyder 4G, ja så er der altså fuld smæk på weboplevelsen.
Historien efterfølgende
Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 3/10/2013 fulgte vi op med artiklen; Vi tester: Sådan er kameraet i iPhone 5S og iPhone 5c – Artiklen kan læses her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..