iPhone 6C kan blive til iPhone 5E

iPhone 5E bliver måske navnet på Apples nye 4 tommer iPhone med 1 GB ram og A8 processor.

iPhone 6C kan blive til iPhone 5E

Så er der nyt om den kommende 4 tommers telefon fra Apple. De seneste rygter taler om, at telefonen i stedet for iPhone 6C kommer til at hedde iPhone 5E, hvilket passer udmærket med tidligere rygter om, at den kommer til at gå i iPhone 5Cs fodspor.

I det hele taget lader det til, at iPhone 5E eller hvad den nu ender med at hedde, bliver lidt mere beskeden, end vi hidtil har antaget, specifikationsmæssigt.

Se også: Hvor er iPhone 6S billigst? Se prisguide

iPhone 5E svagere end forventet

 

Dette ifølge den kinesiske webside MyDrivers. Vi taler 1 GB RAM og A8-processor i forhold til forventede 2 GB ram og A9-processor. Der er også indikationer om, at den vil kunne fås med 16 eller 64 GB indbygget hukommelse og et markant større batteri.

Analytiker ved KGI Securities Ming-Chi Kuo, der har været rigtig godt il at forudsige Apples strategi, har allerede tilbage i november talt om, at den nye 4 tommer telefon skal være en opgraderet version af iPhone 5C. Dog nævner han A9 som processor, ifølge 9to5Mac.

En anden detalje, han har forudsagt, er, at telefonen kommer med NFC-chip for at understøtte Apple Pay.

Ming-Chi Kuo har også tidligere forudsagt, at den nye kompakte iPhone 5E / iPhone 6C vil få en 4 tommers Retina-skærm. Vi får dog ikke noget af den nyeste 3D Touch-teknologi, som vi har set i iPhone 6S og 6S Plus. En sidste ting fra Kuos side er, at det bliver Foxconn, der vil stå for hele produktionen af telefonen.

Se også: Hvilken iPhone er billigst? Se prisguide

Også lidt rygter om iPhone 7

Der er en del rygter om selve lanceringerne fra Cupertino-giganten. Udover forventningerne til en lancering af hypede iPhone 7, mener man, at den nye kompakte 4 tommer iPhone bliver lanceret i marts sammen med den næste generation af Apple Watch samt iPad Air 3.

iPhone 7 derimod siges at kunne få hele 256 GB intern hukommelse, imponerende 3 GB ram, Touch ID lagt ind i skærmen, et nyt 3.100 mAh batteri og et vandtæt cover.

Se også: Nyheder om iPhone 5E

Efterfølgende nyt

Næste fortælling om sagen finder du her. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 11/1/2016 kom der nyt i sagen med nyheden; 200.000 iPhone-brugere protesterer over Apple-rygte – Du finder den her. Se de seneste nyhede om temaet her.