Telia: iPhone 6 kan købes og tages med hjem fra den 26. september

I går kom det frem, at man ville kunne forudbestille de nye iPhone 6 og iPhone 6 Plus fra Apple Store i Danmark og hos operatørerne. Nu bekræfter Telia, at de faktisk kan købes fra og med den 26. september.

Telia: iPhone 6 kan købes og tages med hjem fra den 26. september

iPhone 6 dansk salgsstart: I går blev iPhone 6 og iPhone 6 Plus lanceret ved stort event i Cupertino, hvor Apples hovedkontor holder til.

Her blev det afsløret, at den kan købes i USA allerede fra den 19. september og at den ville kunne forudbestilles herhjemme i Apple Store og hos operatørerne fra den 26. september.

Men nu afslører Telia, at den rent faktisk vil kunne købes med hjem fra den 26. september.

Telia, og formentlig også de andre operatører, starter salget natten til den 26. september og holder åbent i udvalgte butikker, hvor kunderne kan være blandt de første i landet til at sikre sig den nye iPhone.

Telia kan ikke sige, hvor mange og hvilke butikker der holder åbent til Late Night, fordi de ikke ved, hvor store leverancer de får fra Apple.

Se altid aktuelle priser på iPhone.

Skærmbillede 2014-09-09 kl. 21.26.36