iPhone 6 – derfor lanceres den til september

iPhone 6 kommer ifølge tysk blog til efteråret – helt som vi kender det fra Apple. Læs her hvorfor.

iPhone 6 – derfor lanceres den til september

Vi har tidligere hørt flere rygter om iPhone 6. Det forventes, at den får skærm på 4,7 tommer med 1334 x 750 pixel. Altså en noget større skærm end iPhone 5s med skærm på 4 tommer.

iPhone 6 skulle også få opdateret processor, Apple A8 og understøttelse af NFC til betaling og kommunikation enheder imellem over meget kort afstand.

Når det gælder lanceringen af iPhone 6, så er meningerne forskellige. Nogen mener, at den bliver vist frem i næste måned eller til juli, mens andre hævder, at det sker betydeligt senere.

Nu skriver den tyske blog iFun, at lanceringen vil ske til september. Bloggen henviser til ikke navngivne kilder, der påstår, at Apple-butikker i Tyskland skal begrænse ansattes muligheder for ferie i netop september måned.

Denne handling er sket tidligere fra Apples side ved lancering af ny iPhone.

Prissammenligning: Bedste pris iPhone

De nye oplysninger passer med en prognose fra analytikeren Ming-Chi Kou. Han placerer iPhone 6-lanceringen til tredje kvartal, der stækker sig til den 30. september. I 2012 og 2013 lancerede Apple også nye iPhones i september.

Det rygtes også, at Apple kommer med en større udgave af iPhone 6, nemlig en model med skærm på 5,5 tommer. Den rygtes at komme i løbet af fjerde kvartal.

 

Seneste nyt om emnet

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 12/5/2014 kørte vi artiklen; Billeder: iPhone 6 kan blive vandtæt – Den kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken her..