iPhone 7, nye Apple Watches og AirPods certificeret i Rusland

Så er den gal igen - Apple kan bare ikke holde det skjult mere. iPhone 7 er nu bekræftet i Rusland og det sammen med nye AirPods høretelefoner og nye Apple Watch.

iPhone 7, nye Apple Watches og AirPods certificeret i Rusland

Nu er det for alvor ved at være iPhone 7-tid. De seneste dage har telefonen først fået bekræftet sit navn af Vodafone, og nu har vi også lidt uventet fået en hel række Apple-certifikater i Rusland.

Det drejer sig dels om den nye iPhone 7, men også om en serie af Apple Watches og et par trådløse AirPods høretelefoner.

Modelnumre, der ikke tilhører eksisterende iPhones

Hvis vi ser nærmere på telefon-delen, så drejer det sig om to enheder med numrene ”A1778” og ”1784” med iOS 10, og ifølge den russiske hjemmeside MobileTelefon hører de to numre ikke til nogen af de iPhone-modeller, der allerede er på markedet.

Så mon ikke der er tale om iPhone 7 og iPhone 7 Plus.

AirPods høretelefoner

Men også disse nye AirPods er interessante, da det navn for det meste er blevet kædet sammen med de Bluetooth-høretelefoner, der har været rygter om.

Det betyder, at de muligvis kan komme i samme omgang som iPhone 7 som et alternativ, nu hvor det almindelige jackstik til høretelefoner skulle forsvinde.

Historien melder dog ikke noget om, hvorvidt disse AirPods er trådløse eller har en eller anden form for ledningsforbindelse mellem de to ørepropper. Og det er heller ikke sikkert, at de kommer på markedet samtidig med iPhone 7.

 

Nye Apple Watch på vej

Sidst, men ikke mindst, er der også nogle wearables på vej fra Apple, ikke mindre end ti nye modelnumre i tre grupper.

Det kunne tyde på, at Apple beholder de tre navne, de allerede har: Apple Watch Sport, Apple Watch og Apple Watch Edition, når de sender næste generation af deres ure på gaden.

iPhone 7: Dato for lancering

Vi forventer, at Apple vil præsentere iPhone 7 og iPhone 7 Plus den 7. september ved et event i Californien, og det kan være, at også de nye ure vil dukke op der. Og efter disse nye rygter vil vi da også holde øje med et par nye høretelefoner.

kilde

Flere nyheder i sagen

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 22/8/2016 pustede redaktionen nyt liv til historien med en nyhedsartikel med fokus på Batteriproblemer kan fortsat binde Apple Watch til iPhoneKlik her for at gå til artiklen.. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..