iPhone 7 kommer med 32 GB som standard

Rygterne om iPhone 7 fortsætter, og selv om det ikke er et helt nyt rygte, så er det noget det noget, som alle, der her øjnene på den nye iPhone, har ventet på - nemlig en 32 GB standard iPhone 7.

iPhone 7 kommer med 32 GB som standard

Apple har før udtalt, at nu hvor man i større stil bruger iCloud, at så giver det mening at nøjes med 16 GB. Det laver de angiveligt om til den næste iPhone, da rygterne hårdnakket holder fast i, at den mindste iPhone 7 (eller hvad den nu kommer til at hedde), som minimum får 32 GB hukommelse.

Hvis man skal købe en iPhone 6 eller over, så står man i dag med valget mellem 16 GB, 64 GB eller 128 GB. Nogen ville måske tænke, at det er indlysende, at man ikke ville vælge den med 16 GB – fordi det simpelthen er for lidt plads. Og man får faktisk ikke 16 GB hukommelse til eget brug – der ryger cirka 4 GB til styresystemet iOS, så man står cirka med 12 GB data til eget brug.

Se også: Sammenlign priser på iPhones med 16 GB

 

16 GB er det mest populære valg

Lige nu, inde på Telias top 10 over de bedstsælgende smartphones inden for den sidste måned, står den mest solgte som iPhone SE 16 GB.

Det er der nok en rigtig god grund til. Det er nemlig ikke kun lagerpladsen, der får et kæmpe boost, når man rykker fra 16 GB til 64 GB – det gør prisen også! Der er næsten 1000 kroner til forskel på de to versioner, så der er ikke noget at sige til, at danskerne vælger den billigere løsning.

Se også: Anmeldelse af iPhone SE

Mere om iPhone

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Redaktionen fulgte op på historien. 30/6/2016 bragte vi et indlæg omkring emnet Samarbejdspartner: Apple har lave forventninger til salget af næste iPhone – Forstættelsen om temaet kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.