Fredagsbio: iPhone 7 koncept med digitale krone
Der er stadig mange måneder til næste iPhone kommer – hvad enten det bliver en iPhone 6S eller iPhone 7. Du kan læse stor gennemgang af alle rygter om iPhone 6S / iPhone 7.
Sædvanen tro begynder der nu at dukke videoer op med bud på, hvordan den kommer til at se ud. Nyeste af slagsen er en iPhone med digital krone, eller Digital Crown, som den også kaldes. Den kender vi fra Apple Watch.
På videoen kan vi se, at hjem-tasten, der blandt andet bruges til Touch ID, er skrottet og Touch ID funktionen er i stedet integreret i den digitale krone.
Giver mening med digital krone på iPhone
Netop den digitale krone på den næste iPhone kunne være et interessant tiltag. Med dagens store skærme (iPhone 6 Plus har for eksempel en stor skærm på 5,5 tommer samtidig med at selve telefonen også er rigtig stor og noget større end andre mobiler med skærme på 5,5 tommer), vil en digital krone kunne gøre det lettere at bruge de store mobiler. Det kunne for eksempel være til at bladre gennem mails eller kontakter.
Uden en hjemtast vil selve mobilen også kunne gøres mindre. Skulle Apple finde på at introducere en digital krone på næste iPhone bør den dog placeres længere nede på telefonens side. På konceptet sidder den for højt placeret i forhold til at den naturlig at nå for tommelfingeren.
Se prisguide: Billig pris iPhone 6.
Mere om emnet
Næste historie om emnet er også interessant. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 15/4/2015 gik vi et spadestik dybere og bragte en artikel omkring emnet Huawei Ascend P8 lanceret – langer ud efter iPhone 6 og Galaxy S6 – Den videre beretning kan læses her. Seneste nyheder om iPhone ser du her..