iPhone 8 får OLED-skærm – men kun den store version på 5,8 tommer

iPhone 8 bliver den mest hypede telefon i 2017, da den markerer 10 år for iPhone. Rygterne siger, at den store version får OLED-skærm.

iPhone 8 får OLED-skærm – men kun den store version på 5,8 tommer

2017 – det bliver året, hvor Apple kommer til at holde den vildeste fødselsdagsfest, som tech-verdenen endnu har set. iPhone fylder nemlig 10 år næste år. Derfor forventer mange, at der kommer til at ske ting og sager med iPhone 8, som 10-jubilaren formentlig kommer til at hedde.

Se også: Test af iPhone

 

Bezel-free iPhone 8

Rygterne blandt andet på, at iPhone 8 bliver en såkaldte bezel-free mobil, altså en mobil hvor stort set hele fronten er skærm. På den måde kan Apple give iPhone 8 en større skærm uden at selve telefonen bliver større end iPhone 7. Der er tale om 5 tommer på den mindste version og 5,8 tommer på den store iPhone.

Det bezel free design betyder blandt andet også indbygget Touch ID i skærmen.

Se også: Find bedste pris for iPhone 7

OLED-skærm på iPhone 8 Plus

Når det gælder skærmen, så har der længe været talt om, at Apple vil benytte sig af OLED-skærme på iPhone 8, men det vurderes nu, at det kun kommer til at ske på den store version.

Det er MacRumors, der citerer en række analytikere hos Barclays Research for, at det kun er den 5,8 tommer store iPhone 8, der får OLED-skærm, mens den lille 5 tommer version får den normale LCD-skærm.

OLED-skærme giver nogle dybere farver end andre skærmtyper og beskrives også som værende mere strømbesparende. At Apple kun satser på OLED til iPhone 8 med 5,8 tommer skærm er ikke chokerende, da Apple gennem de seneste år har favoriseret Plus-versionen med de bedste og nyeste teknikker – den almindelig iPhone får så disse teknikker året efter.

Se også: Sharp bekræfter OLED på iPhone 8

Høj pris for iPhone 8 Plus

Det vækker dog bekymring rent prismæssigt, da det allerede frygtes, at iPhone 8 Plus får en endnu højere pris end iPhone 7 Plus. iPhone 7 Plus er cirka 900 kroner dyrere end iPhone 7.

Der er dog lang tid endnu, inden iPhone 8 lanceres og mange rygter om iPhone 8 kommer formentlig en tur gennem møllen i månederne, der kommer.

Se også: Nyheder om iPhone 8

Historien er ikke slut

Historien døde ikke med denne fortælling. Steen Jørgensen fulgte op på historien. Allerede d. 14/11/2016 gik redaktionen videre med artiklen om Google Pixel hacket på 60 sekunder – selvom Google påstår Pixel er lige så sikker som iPhone – Du kan læse det videre forløb her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.