Analytiker: iPhone 8 kan blive uden Touch ID på grund af ”tekniske udfordringer”
Det ser ud til, at iPhone 8 helt må undvære Touch ID fingeraftrykslæsning, i hvert fald hvis man skal tro den kendte analytiker Ming-Chi Kuo.
iPhone 8 kan helt miste Touch ID
Kuo arbejder for KGI, der lige er kommet med en rapport, hvori der står, at såkaldte ”tekniske udfordringer” med at få Touch ID ind i den Oled-skærm, iPhone 8 forventes at få, formentlig gør, at iPhone 8 slet ikke får funktionen.
Hovedproblemet skulle efter sigende være læsningen gennem Oled-skærmen. Som den kapacitive fingeraftrykslæsning er nu, fungerer den ikke med det nye design med skærm over hele forsiden på telefonerne, mener KGI. For at det skal kunne fungere, må designet af skærmen ændres.
Derfor mener de altså ikke, at iPhone 8 kommer til at få Touch ID indlagt i skærmen. Det betyder samtidig, at de heller ikke længere mener, at telefonens lancering bliver forsinket, da det var netop denne udfordring, der ellers skulle være årsag til en forsinkelse.
Hjemknappen lægges ind i OLED-skærmen
Andre detaljer i KGIs seneste rapport er overens med mange af de ting, vi tidligere har hørt om iPhone 8, som at telefonen bliver 5,7 tommer stor, med 5,2 tommer skærmflade, samt at Apple helt dropper hjemknappen som fysisk knap. Hjemknappen bliver i stedet lagt ind i Oled-skærmen.
KGI taler desuden om muligheden for, at tre iPhone-modeller vil blive præsenteret ved Apples event i september, to modeller med LED-skærm og en med Oled-skærm. Alle tre skulle få 64 GB og 256 GB-versioner og Lightning-stik.
Er man vild efter en iPhone 8, mener KGI dog, at man må slå lidt koldt vand i blodet, da de forventer, at Apple lager vil være meget sparsomt fyldt helt ind i 2018.
Apples valg af Oled-skærm til iPhone 8 forventes af mange at komme til at være trendsættende for hele industrien. TrendForce taler om helt op til 50 procent af producenterne, der vil følge i Apples fodspor de kommende år.