“iPhone 9 kommer som planlagt trods Coronavirus”

Det har været på tale, at iPhone 9 lanceringen vil blive forsinket pga. coronavirus, men du skal ikke bekymre dig, lyder det fra stjerneanalytiker.

“iPhone 9 kommer som planlagt trods Coronavirus”

Der har de seneste uger gået flere historier om, at lanceringen af den billigere iPhone, vi længe har hørt utallige rygter om, skulle blive forsinket på grund af coronavirussen. Den billigere mobil og arvtager til iPhone SE har gået under flere navne i rygterne, blandt andet iPhone SE 2 og iPhone 9, og skulle efter sigende komme til at se ud omtrent som iPhone 8, men med moderne specifikationer.

Se også: Anmeldelse af iPhone 11

iPhone 9 forsinkes ikke pga. coronavirus

Bekymringerne for, at coronavirussen kan sætte en kæp i hjulet for Apple ved at forsinke produktionen, er dog ifølge den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, unødvendige. I en ny research note, der har fundet vej til MacRumors, skriver Kuo, at iPhone 9 stadig forventes at blive lanceret i løbet af det første halvår af 2020.

Dokumentet handler som sådan ikke om iPhone 9, men derimod om leverandører af optikker til smartphone-kameraer, og her skriver Kuo, at iPhone 9 ikke skal have en 7-element plastik-optik (7P-linse), men en 6P-optik og derfor ikke skal regnes med i leveringen af de avancerede optikker.

Se også: Find billig iPhone

Samme kameraoptik som i iPhone 8

Der er ikke noget overraskende i, at iPhone 9 ikke skal have en 7P-optik, da iPhone 8 har en 6P-optik i sit kamera. Da Apple vil holde prisen på iPhone 9 så lav som muligt, vil de formentlig forsøge at genbruge komponenter på alle de områder, de kan, undtagen når det gælder de vigtigste dele af telefonen.

For eksempel forventes iPhone 9 at få den nyeste version af Apples A-chips, A13, i stedet for den A11-chip, der sidder i iPhone 8. Det betyder, at Apple ikke får behov for den store avancerede produktion af kamera-optikker til iPhone 9 og dermed vil produktionen ikke blive ramt, selvom coronavirussen stadig ikke er under kontrol.

Et helt nyt rygte fortæller desuden, at en opdatering af iPad Pro-serien forventes at komme omkring marts måned. Det betyder, at der kan være et medieevent på vej fra Apples side, hvor de nye produkter skal præsenteres.

Se også: Nyheder om iPhone 9

Flere nyheder om temaet

Efterfølgende kom der mere om sagen. katrine gik videre med sagen. Allerede d. 17/2/2020 fulgte vi op med nyheden Apple skuffet over Qualcomm: Designer eget 5G-antennemodul til iPhone – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..